Lørdagsløbetur anyone?

 

Selvironi skal der til – og jeg har BESTEMT ikke det så omtalte mellemrum mellem lårene (var det i 2012 det var “the big thing”), så mine lår gnider også lystigt imod hinanden, når jeg løber. Heldigvis har jeg jo thights på. Man kommer aldrig – gentager – ALDRIG til at se mig i små, korte løbeshorts. Verden er ikke klar – og det er jeg heller ikke.

Ikke desto mindre, så lykkedes det mig at komme ud at løbe lørdag formiddag efter morgenmad. Små 5 km. Gik kun ganske lidt af vejen, og er så stolt over mig selv, at jeg bare er nødt til at prale både her og på alle de sociale medier jeg kan komme i nærheden af. Yay mig.

Ikke fordi jeg som sådan synes at selve det at løbe er sjovt. Men det giver tid til refleksion, ro og navnlig til bare helt at være alene med sine egne tanker. Jeg kommer nok aldrig til at “løbe med en veninde” for så tror jeg hele formålet med MIT løb forsvinder.

Når jeg så har talt lidt om alle de meditative fordele ved at lunte ud ad en ensom, gylden løvfaldssti (uh det kører for mig) så skal jeg dog ikke nedtone tilfredsstillelsen ved, at jeg allerede kan mærke en tydeligt stigende formkurve. Nu er tricket så ikke at blive besat… så det ikke længere bare er en rolig fornøjelse, men en pligt! Åhhh stressbalancen giver anledning til mange tvivlsomme glæder. Suk.

Ellers er weekenden sat af til…INGENTING. Helt vidunderligt. Drengene elsker bare disse (få) weekends hvor vi skal lave nul og niks. Have mad fra Sunset, holde filmaften i sofaen og bare være sammen uden at have noget formål med det.

I næste uge tager hr. Appel og jeg så på (tiltrængt) kærestetur. Planen er lange gåture hånd i hånd ved stranden, intime samtaler og – NEJ.. gu’ er det da ej planen. Vi skal feste, drikke, knalde og grine os igennem en uge i varmen med andre par på et resort, der kun er for voksne (gider ikke glo på andres unger, når vi er på voksentur – så savner jeg mine egne).

Som optakt skal jeg undergå mit livs første spraytan – har heller aldrig brugt “selvbruner”, gået i solarium – men altid stædigt holdt fast i, at “bleg er det nye sort” da jeg det meste af året drøner rundt og ligner et spøgelse i et orgie af bleg hud. Nu skal det så være – men jeg er faktisk ret nervøs for, at mit blege, men stilede, look afløses af et lidt for “dullet” ditto. JEG HAR INGEN FORDOMME..host, host.

Fru Appel