Skønheds-Tortur

“nåhhhh…du skal nok rigtig hen og forkæles” Sådan falder ordene ofte, når man informerer om, at man skal tilbringe eftermiddagen på en skønhedsklinik. Nogle gange, fra medsøstre, endda med slet skjult misundelse i stemmen. Jeg vil godt lige have lov at slå fast, at ingen kvinde med respekt for sig selv, frekventerer en skønhedsklinik med henblik på at blive “nusset om” og forkælet. Seriøs skønhed er ingen spøg. Det er i bedste fald tåleligt, i værste fald decideret smertefuldt og ubehageligt. Og absolut kun noget man gør, fordi resultatet overgår processens indbyggede lidelser. Lad mig eksemplificere. I dag havde jeg booket et par timer hos min skønhedspusher Glennie (læs mere her), til nogle af mine faste behandlinger: Jeg skulle have...

“Drengenes Mor”

Ved I hvad? Jeg elsker simpelthen at bruge min tid sammen med kvinder uden børn. Jeg er så heldig, at kende en del af disse børne-fri kvinder. Både unge og mere voksne kvinder, der frivilligt eller ufrivilligt har valgt børn fra – og så selvfølgelig dem, der ikke er kommet til et punkt i livet, hvor de har fået dem, selvom de måske på et tidspunkt får lyst Og det kan jo nok undre mange – jeg mener, nu hvor jeg selv har 3 børn, og har bakset med moderskabets glæder og  udfordringer igennem de seneste 16 år, kunne det jo godt være, at jeg havde behov for nogen at snakke børn med. Og det har jeg selvfølgelig også. Min...

Jaloux?

Øj, hvor kan jeg nemt blive misundelig på andre. På deres fede stil, lækre rejser, smukke hår, flotte kroppe. Gode hjerner. Åhhh..så ville jeg ønske, det var mig, der var så cool, så heldig, eller havde så meget rygrad som genstanden for min misundelse. Nogle gange motiverer det mig til selv at give den gas – andre gange sender det mig  hen i sofaen med reality-TV og en bøtte Ben & Jerrys, hvor jeg ret ikke-konstruktivt kan sidde og meditere over mine manglende talenter og dyder. Et bedre menneske er jeg desværre ikke. Jeg er dog meget bevidst om, ikke at lade min misundelse gå ud over andre, ved at “tale dem ned” fordi jeg ikke kan arbejde med deres...

Indre dialog – en dag på slankekur

Dette er sådan en standard-dag i Fru Appels madliv: kl. 5.40: Ahrj, hvor er jeg motiveret. Note to self: Husk at købe salat til frokost – og meld dig til hold i fitnesscenteret idag. Det bliver SÅ godt. Today is the day. NU skal jeg være myndetynd. Burde jeg købe en kjole i str. Small, så jeg har lidt tøj, når kiloene bare rasler af?? Jeg bliver jo nødt til at være forberedt på min nye krop? Kl. 8.00: GISP. Har ikke fået morgenmad endnu. Kan man dø af underernæring på den baggrund? NEJ..jeg er stærk, jeg er en amazone – jeg MYRDER de kg. Kl. 9.30: MORGENMAD. Åhhh hvor føler jeg mig sund. A38 er overraskende lækkert. Frisk ligefrem....

Diva-Tirsdag.

“Hun er bare for meget” En sætning man ofte hører blandt kvinder, der taler om andre kvinder. Som altovervejende hovedregel er det ikke ment som et positivt udsagn om en medsøster. Men hvad vil det egentlig sige – at være “for meget”? Hvordan er man for meget – og i forhold til hvad? Jeg er ret sikker på, at det er en sætning, der ofte er brugt om mig. Jeg er ikke just anonym med alle mine kurver presset ned i stramme pin up kjoler, på høje hæle sådan en ganske almindelig tirsdag i Netto. Og da slet ikke I Herning, Midtjylland. Når du så tilføjer en stemme, der kan skære gennem glas, en larmende latter og en trang til...