OOPS - I did it again

Blondinedum??

nyeborgerlige

Nå – men Nye Borgerlige har tilsyneladende fået samlet det antal stillere, der skal til, for at stille op til næste folketingsvalg. Tillykke med det. Stillere er generelt mennesker af  forskellige politiske observans – og de har det til fælles at de er tilhængere af den demokratiske proces. Dejligt. Jeg elsker bare demokrati.

Der er mange meninger om Nye Borgerliges politik. Mange er enige, mange er uenige. Og politisk uenighed er jo en gave i et demokratisk samfund – det er slet ikke til diskussion. Udveksling af argumenter gør os alle klogere. Så giv den GAS, hvis du er uenig med Nye Borgerlige og deres ret højt profilerede formand, Pernille Vermund. Kvas hendes argumenter med dine egne, inden du spider hende med dit verbale sværd, så hendes argumenter ligger stønnende tilbage, krøllede og ubrugelige. Brug din stemme og grib din mulighed for indflydelse.

MEN….jeg har fulgt med på de sociale medier – og jeg har simpelthen ikke tal på alle de perfide og personlige kommentarer om Pernille: “Blondinedum” og “Dum Blondine giver pludselig mening” osv. Endnu mere har jeg lagt mærke til at RIGTIG mange af disse kommentarer kommer fra andre kvinder, der bare synes Pernille er “en dum gås uden hjerne”

Seriøst? Er det sådan vi kvinder behandler hinanden? Pernille har været med til at starte et parti, fordi hun har en sag, hun tror på. Hun har ofret en masse tid, en masse indtægt og tid med sine børn for at kæmpe for en sag, der er vigtig for hende. Har man fulgt med på hendes facebook side vil man vide, at hun har kæmpet – og lidt store afsavn. Uanset hvad DU så måtte mene om den sag, hun kæmper for – så har hun GJORT noget. Har DU gjort noget, eller sidder du bare derhjemme og skummer bag skærmen?

Dum blondine? Husker også den artikel i Berlingske (tror jeg), hvor hun var afbilledet ved en bil, med sine utroligt lange flotte ben på display, iført lårkort og i færd med at skifte fra fornuftige sko til stilletter. Fordi sådan er vi jo nogle der gør. Altså skifter til pæne sko, når vi skal til noget, der betyder noget for os. Det gav mange ubehagelig kommentarer om, at hun bruger sit udseende – de facto slut-shaming. Fra andre kvinder, naturligvis (og et par medløbende mænd, der lige skulle have afløb for deres angst for lækre kvinder) – for indrømmet, damen har misundelsesværdig modelfigur og dertilhørende kønt ansigt. Men det er jo rent faktisk ikke ulovligt at se godt ud, eller gå i lårkort og/eller stilletter.

Nå – men jeg vil altså bare sige, at selvom I ikke tror på Pernilles sag, så lad dog for fanden være med at bruge sexisme som våben, når I vil tryne hende.  Det er fattigt. Det er udannnet. Det er usolidarisk i en tid, hvor kvinders frihed på mange måder er truet af nypuritanisme og berøringsangst. Vis dog respekt for en kvinde, der handler på en hjertesag – og vær uenig med hendes argumenter på en relevant og respektfuld facon.

Jeg kan ikke lade være med at overveje, om Pernille bare er alt det, der er forbudt for kvinder, der vil frem i verden, set fra en traditionel feministisk vinkel: Hun ser godt ud. Hun bruger make-up. Hun har lyst, langt hår. Hun går i tårnhøje, sylespidse stilleter og lårkort (ville jeg også gøre HVER.ENESTE.DAG hvis jeg havde hendes ben) Hun er borgerlig. Hun kæfter op på den politisk ukorrekte måde. Og ja – det må du godt hade – men det siger sgu mere om dig end om hende, hvis du vælger at anklage HENDES UDSEENDE – fremfor det, der kommer ud af hendes mund.

Jeg ved faktisk ikke nok om Nye Borgerliges politik til at kunne indgå i en relevant dialog om partiprogrammet. Men jeg behøver heller ikke vide noget som helst om partiets holdninger, for at have en holdning til, om det er ok at gå efter kvinden frem for bolden.

Ja – jeg er borgerlig. Stemmer borgerligt. Og der er ikke på den brede feministiske arena plads til typer som mig, der mener at kvinder har nok at kæmpe for, men bare ikke ønsker at gøre det i en socialistisk kontekst – fordi jeg af et ærligt hjerte, og dybt nede i min (sorte) sjæl mener, at Danmarks samlede problemer bedst løses med en borgerlig/liberal politik. Det betyder ikke, at jeg begiver mig ud i at kalde Mette Frederiksen for grimme ting, der antyder noget om hendes udseende – og selv Zenia Stampes udseende afholder jeg mig fra at nævne. Selvom jeg har det endog meget stramt med hendes holdninger. Fordi det bare ikke er ok, at inddrage kvinders (eller mænds for den sags skyld) udseende, når man er uenig med dem. Bum. Sådan er det. Vi behøver fanden-gale-mig ikke at imitere de værste mænds forældede retorik, når vi diskuterer. Og vi behøver heller ikke indirekte at anerkende de der mænds nedladenhed ved selv at bruge den. Vi er bedre end det – kvinder.

Vi har jo set det før, ikke? Gucci-Helle – eller “Den talende kavalergang” Lene Espersen. Jeg bliver SÅ vred. Det er bare ikke et HAK bedre end de der mean-girls, der mobber i skolegården. Udover at der her er tale om voksne mobbere, der burde vide MEGET bedre.

TAG JER SAMMEN kvinder – Vær uenige – men opfør jer sgu da ikke som de værste mandschauvinister. Det er simpelthen for usselt.

Det var bare det, jeg ville sige

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Instagram, Facebook og Bloglovin’

9 kommentarer

  • Miss sunshine

    Fuldstændig enig 👏👏👏 bare kvinder ville opføre sig ligeså pænt overfor hinanden som de behandler deres Royal Copenhagen 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fru Appel

      Ja – så længe vi insisterer på at føre krig på de indre linjer, bliver det sgu aldrig rigtig bedre med vores frihed til at være dem, vi ønsker at være. Med andre ord – vores frihed.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miss sunshine

    Fuldstændig enig 👏👏👏 bare kvinder ville lige så optaget af at støtte hinanden, som de er optaget af deres Royal Copenhagen 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miss sunshine

    Jeg ligger ikke skjul på at jeg er liberal. Det giver knubs! Uanset har jeg også ofte raset over den måde nogle af mine ligesindede kunne nedgøre Thorning IKKE politiken, men hende

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fru Appel

      Præcis. Jeg er jo også ude af skabet som borgerlig. Det er ikke altid nemt. Slet ikke, når man arbejder blandt akademikere i en offentlig institution, hvor stilen mere er i retning af socialdemokratiet/radikale/SF. Så jeg er noget alene med mine “rabiate højrefløjsholdninger”.

      Men jeg har det ligesom dig. Det der med at kvinder dømmes på tasker – eller sko som Pernille Skipper – den talende kavalergang – kylle, pylle og rylle….og jeg kunne blive ved. Det er utilstedeligt.

      Og så er der jo det, at kvinder altid bliver bedømt på deres udseende/tøj – imens mændene bare flyver under radaren. Det er så uretfærdigt. Kvinder er givetvis ikke i politik på grund af glamour-faktoren!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miss Sunshine

    Jeg kan sagtens forestille mig hvordan det kan være i den verden 😎 jeg har ikke et arbejde… Eller jo passer jo mand og børn. Jeg har sindsyg svært ved at holde min mund selv om ægtemanden ville ønske det 😝

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fru Appel

      Uha…hr. Appel kunne også ofte tænke sig, at jeg liiiiige lukkede munden…men det magter jeg altså bare ikke;)

      Jeg arbejder 25 timer om ugen – og er rigtig glad for det. Men gad ikke arbejde mere – for den karriere, der finansierer mit skoforbrug mv. er jo mit job som frue her i huset 😉 Og som du sikkert ved, så er dét at være “kvinden bag manden” ret krævende på alle måder, man skal både være husmor, elskerinde, sparringspartner, værtinde, vejleder, terapeut…pyha..bliver helt stresset ved tanken. Vi er jo ikke så mange, der vælger den karrierevej – og det er kun halvt i spøg, når jeg siger, at vi er en overset minoritet 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Miss sunshine

    Tror faktisk vi er elsket og beundret af mænd og hadet og frygtet af kvinder 😂 sådan firkantet stillet op… Jeg oplever mange mænd som er vildt misunderlig på min Henrik. Han har sgu da også alt hvad hjertet kan begære, tid til karriere, ro på børnefronten, præsentable hjem, lækker mad og ditto kone 😉 nu siger jeg godt nok at jeg ikke arbejder, men af og til må jeg stille op i firmaet, i reseptionen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Annette

    Jeg er ikke enig!

    Pernille Vermund bringer os kvinde way back i kampen for ligeværd og respekt sine absolut unødvendige sexistiske og lumre undertoner!

    Det skal man nok være feminist for at forstå…. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OOPS - I did it again