ARGH mandage (sundhedsprojekt) og "New In"

Lidt til skønheden – og humøret

Ufed regnvejrstirsdag. Bvadr.

Men heldigvis kan man jo finde lys i oktobermørket.

Først stod den på skønhedsforkælelse hos skønhedspusher. Flotte nye shellac-negle. Igen i den helt uimodståelige farve fra CND: Plum Paisley

Shellac5

 

Det var også tid til at foretage indkøb af uundværligheder til skønheden:

skønhed3

Da jeg jo selv fjerner Shellac’en igen har jeg først og fremmest købt Gelish “Wrap It Off” – sølvpapirs-tingester med en vatindsats, der gør det nemt at fjerne neglelakken. Det er altså nemmere end at sidde og fedte med vatrondeller og sølvpapir.

Nu er det jo ved at være vinter så ny natcreme skal der til: Age Reverse fra Exuviance med masser af fugt og stram op til min halvgamle, helsarte hud.

Så har min skønhedspusher ENDELIG lanceret sin egen produktserie, som jeg glæder mig til at afprøve.  Foreløbig har jeg investeret i 2 produkter. E-vitamin kapsler “Heal Up” som giver fugt-førstehjælp til min vintertørre, sarte hud. Og så noget jeg ikke kunne stå for; en pink lip balm, der smager nøjagtig lige som “Hubba-Bubba Bubblegum” som jeg ELSKEDE da jeg var barn. Den fedter ikke og blødgør på den herlige måde. Skønt.

Skønhed1

Og for at det ikke skal være løgn var min bestilling fra nicehair.dk ankommet, da jeg kom hjem.

skønhed5skønhed6

Først og fremmest en tribble bestilling på TIGI Bed Heads “After Party” der er en livredder på alle gode og dårlige hårdage. Jeg har et langt, tykt garn at passe – og fordi jeg passer på det, forsøger jeg at nøjes med at vaske det et par gange om ugen. I dagene imellem frisker denne så op på lokket. Samler, definerer – UMPFER – og dufter skønt. Kunne ikke leve uden.

Endelig har jeg forsøgt mig med noget helt nyt – nemlig 2 produkter fra TIGI Catwalks “Curlesque” serie. JA – jeg har faktisk en anelse naturkrøl i håret – og denne “Leave-In Conditioner” skulle gerne hjælpe dem lidt på vej. Har længe ledt efter netop en conditioner, der kunne bruges i en snæver vending – og denne kan måske gøre tricket.

Endelig er der Curls Rock Amplifier til at understøtte, definere og i øvrigt smækker-gøre de få krøller, der er at gøre med (i realiteten taler vi nok bare lidt blødt fald, men altså..)

Mit sidste indkøb er i den pragmatiske ende af skalaen:

skønhed4

6 par strømpebukser i forskellige nuancer af “hud”. Jeg ved ikke om jeg er den eneste kvinde tilbage på jorden, der stadig mener at hudfarvede thights (som de vistnok hedder nu) er et musthave i enhver kvindes garderobe. Men HVIS der er andre, der er enige, kan jeg varmt anbefale Nettos eget mærke “Bodyguide”. Gode strømpebukser i pæne farver. Så sent som idag spurgte skønhedspusher, om jeg ikke frøs mine bare ben.. hun kunne slet ikke se, at jeg var iført bedstemor-hudfarvede-thights, til trods for hun lige har fået nye briller. De er altså nærmest usynlige, når man har dem på og koster kr. 29,95 for 2 par. Whats not to love.

Godt at hr. Appel snart er på vej hjem fra ferie – ahem..arbejde – så jeg kan få lidt styr på min trøsteshopping.

Fru Appel

 

 

2 kommentarer

  • Victoria Johansen

    Hvor er de negle bare fine!!! Er så vild med farven på lakken 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fru Appel

      Tak Victoria. Er altså også helt pjattet med den. Det bliver sandsynligvis min vinter “go-to” farve.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ARGH mandage (sundhedsprojekt) og "New In"