Så har I mig tilbage

Har holdt en laaang pause fra skriveriet.

Dels kom det lidt bag på mig, hvor meget stress, der egentlig var forbundet med julen. Hold nu op, sikke et ræs.

Dels fik jeg læst egne blogindlæg igennem, og tænkte, at det der med skønhed og mode (som jeg tilsyneladende absolut skal skrive om hele tiden) … det fylder urealistisk meget i mit liv, når jeg blogger. Det gør det sådan set også i virkeligheden, men det er lige så meget fordi, at hudplejerutiner er uoverskueligt lange, når man nærmer sig 40 og er noget af det mest forfængelige. Og jagten på passende tøj er bestemt også tidskrævende med en krop i forfald og (lidt for) mange kurver.  Men jeg er ikke “cutting-edge” typen. Og jeg er heller ikke særlig trendy. Min evne til at tilføre ny viden (udover mine mange og faste holdninger) er begrænset.  Hvilket måske/måske ikke kan være et problem. Faktisk kan det gøres op efter nedenstående formel:

Skønhed: Det skal virke – og hvis det virker, så holder jeg fast i mine rutiner. Jeg undskylder ikke for mine valg (om det så indebærer nip and tuck) – og jeg gider ikke ødelægge min pæne hud mv., med afprøvning af diverse artikler, bare fordi det er nyt.

Mode: Mode er ikke lig god stil. God stil er ikke lig med mode….og jeg er eksklusivt til god stil. Måske er det fordi jeg er ved at blive gammel – men HOLD NU OP, hvor er moden bare grim og ukvindelig for tiden. Jeg kæmper seriøst for at finde nogle pæne kjoler og andet tøj, der klæder en kurvet figur, og ikke forsøger at sløre det faktum, at jeg er kvinde. Store jakker, androgyn stil og oversize… come on; man skal da kunne se, at jeg er kvinde!!

Så her hos mig, finder du ikke det nyeste “out-there” – du finder det, der virker (for sådan en som mig)

Nå – men herudover synes jeg faktisk, jeg er et menneske med en vis dybde – og ikke mindst overlevelsesstrategien – kulsort humor og masser af den, for at få mig gennem dagen og livet. Og netop denne humoristiske sans er vel nærmest upassende for en person, der skriver om stil og mode.

Så selvfølgelig bliver jeg ved med at beskæftige mig med stil og mode – men med mine egne vinkler.

Så er der jo det lille men uomtvistelige faktum, at jeg fylder 40 lige om lidt (altså som i om en måned og et par uger). Har derfor besluttet at 2015 derfor må være året hvor jeg lige prøver at redefinere mig selv på den lækre (og forhåbentlig glamourøse) måde. Blandt andet er jeg gået igang med et kæmpe projekt – jeg vil tabe mig (ikke til tændstikstørrelse, men til sund størrelse – min røv bliver aldrig egnet tændstikmateriale) og jeg vil i form. Vildt nok er jeg begyndt at løbe – og nu vil jeg ikke lyde som en overeksalteret nyreligiøs fanatiker – men det går faktisk meget godt.

Fordele ved løb:

– masser af mulighed for at shoppe lækkert gear

– pralerierne på Facebook (så så man lige mig løbe 5 km i stormvejr-ish)

– det klarer tankerne og renser hovedet for stress (no shit! Det virker overraskende nok, hvem havde troet det?)

– eneste mulighed for en næsten-40-årig for at vise numsen frem offentligt – gyngende og iført spandex

Fordele ved low-carb kur

– man bliver tyndere

– trangen til søde sager er svær at overvinde, men hvis det lykkes er man et friere menneske (lige til man falder i, IGEN)

– lige pludselig er der gået sport i at frembringe gode low-carb retter (til familiens rædsel og egen fryd)

Så jeg udvider lige repertoiret lidt med mine udvikling i den retning. Man skal dog bare lige være klar over, at lækre opskrifter mv., ikke bliver standard – men måske gode ideer (jeg er dronningen af de nemme løsninger)

Jeg startede ret prompte med projektet 1. januar (I know, I know – karikeret, men der er så meget god motivation og gode træningstilbud i januar).

Sådan er det gået:

Vægttab: 2 kg

Løb: 20 km (samlet set)

Har afprøvet: Tabata og maveøvelser med lille bold. Første får thumbs up, det er SÅ hårdt – det der lille bold er til gengæld en kende svært. Prøv lige at læg den (en oppustet giftiggrøn tingest) under hoften, og løft begge ben op fra underlaget, UDEN at komme til skade…

Thats it.

Fru Appel