Stil vs. Mode

Jeg går ikke særlig meget op i mode. Faktisk synes jeg ofte at de forskellige modetendenser  er lidt trælse og ikke særlig klædelige. Slet ikke når grundmaterialet er en 163,5 cm høj krop med kurver alle vegne.

Efterhånden som jeg er blevet ældre, er det gået op for mig, at jeg personligt synes der er stor forskel på altid at være med på de nyeste tendenser – og så på at have rigtig god, personlig stil. Det er bare ikke alle kroppe, der egner sig lige godt til alle tendenser i tiden. Shorts fx – INGEN, og jeg mener INGEN gider glo på mine ben i et par shorts – i en kort kjole derimod.. det er en helt anden sag.

Personlig stil kan være mange ting. Man kan være afslappet, sporty, androgyn, boho eller måske som jeg være til det mere “ladylike”. Det vigtigste er, at man har fundet noget, der fortæller lidt om, hvem man er og vigtigst af alt, at snittet er flatterende og passer til ens krop. Lavtaljede jeans er fx et nogo for mig og min muffintop (eller det, der er tilbage af den post-fedtsugning.)

Jeg er ofte misundelig på andre kvinders gode stil. Særligt når de har en lækker stil, jeg aldrig ville kunne bære troværdigt. Sådan “surfer-chic” fx. For sådan er jeg bare ikke. Men synes bare det er utroligt lækkert til de piger, det klæder. Indimellem “kommer jeg til” at købe noget i en stil, jeg grundlæggende godt ved, ikke hører hjemme i mit skab – men jeg kan blive så fascineret af en farve, en flæse eller noget andet, så jeg bare ikke kan lade være. Så ender det med, at jeg ofte hiver det ud af skabet og synes det er fint at se på – men jeg får det ikke rigtig brugt.

Jeg har efter mange års søgen fundet ro i en mere klassisk stil – lidt inspireret af mine sydeuropæiske medsøstre, der ofte er topsmukke og stilede på den meget kvindelige måde – tilsat en knivspids rockabilly. Kjoler i behagelige materialer, der falder flot på kurverne og understreger min kvindelighed. Og så går jeg altid i hæle. Medmindre jeg løber (altså som i “løber en tur”) eller skal gå længere distancer. Men jeg kan sagtens fyre 1,5 times stående foredrag af i stilletter. No problem. Da jeg ikke udelukkende er en femme-fatale, bruger jeg ofte at tilføje en sjov detalje – min yndlingsbroche er et dødningehoved og mange af mine sko er ret sjove at se på, med kaniner, prikker, sløjfer eller en skør farvesammensætning (er storforbruger af de lækre men humoristiske sko fra Irregular Choice, fx).

Jeg kan selvfølgelig godt finde på at tilføje nogle af sæsonens modedetaljer til mit look, hvis jeg ellers synes det er pænt. Men det er ikke noget jeg tænker på som et “must” så verden kan se, at jeg trods alt har forståelse for mode (for det har jeg som sagt ikke).

Jeg ser anderledes ud end de fleste i min omgangskreds. Herude på heden er min stil ret unik, kan man vist roligt sige. Men jeg kan kun stråle, hvis jeg har det godt med mit udseende. Så jeg tager “Hun er for meget” kommentarerne med et smil og tripper videre i mine kjoler og høje hæle. For jeg ved jo også, at jeg på godt og ondt ikke lige er én, man glemmer.

Fru Appel