Egentlig troede jeg, at det ville være nemmere denne gang. jeg mener; han blev jo sendt på efterskole sidste skoleår. Og vi har længe vidst, at det bedste for ungen, vil være at dyrke sit kunstneriske talent alle mulige andre steder end i Herning, Danmark. Vi besluttede jo så, at han skal på kostgymnasium i Oure, hvor han på deres “Performing Arts” linje skal dyrke skuespillet på en mere seriøs facon, samtidig med at han fortsat kan trække næring i et miljø, der er mere stimulerende, end dét, vi kan tilbyde her i byen. Jeg tog en kort mommy-blues nedtur over, at han ikke ville vende hjem og gå på gymnasiet, men jeg kom hurtigt videre, og troede jo så...