Havde en dyb samtale med min 15 årige søn, Sebastian, idag. Jeg er fortrøstningsfuld. Mor: Sebastian, hvad er vigtigt i din verden? Sebastian: Jamen mor, det ved du da godt – de 3 P’er Mor: Patter, pølser og Pilsnere? Sebastian: Seriøst; mor – Piger, Piger og Piger – øhm..sagde du lige patter? Sebastian: Men ok så: Patter, piger og pilsnere Mor: hmmm…jamen hvad tænker du på, den 1/10 af tiden du ikke tænker på sex og piger? Sebastian (tankefuld): Pizza? Mor: Hvor er jeg glad for, at din generation skal overtage verden. Make love and pizza – not war – det skal nok blive godt. Fru Appel Følg mig på Facebook og Bloglovin

Ikke alene har jeg lige opdaget, at jeg er gift med et monster – nu viser det sig så også, at jeg selv er en kønsforræder. Det går godt, i den Appelske husholdning i disse dage. En markant skikkelse i debatten er præst og blogger Kathrine Lilleør. Hun har for nylig begået et indlæg om nogle nordsjællandske fruer, der tilsyneladende er nogle værre nogen…kønsforrædere ligefrem. Indlægget er en kommentar til en undersøgelse af nogle af nordsjællands rigeste familier. Se mere her. Dybest set handler det om hjemmegående mødre i velhaverreservatet. Er man en en del af det segment, går man tilsynladende derhjemme og får sin søstersolidaritet godt og grundigt spoleret – fordi man så ikke har så meget andet at gå...

Jeg er tilsyneladende gift med et monster. Og jeg har slet ikke bemærket det. Hvor grænseløst naiv og dum har man da lov til at være? Altså hr. Appel har ikke gjort noget anderledes end han plejer. Han har passet sit arbejde, plejet sin pt. særligt vinterblege hud og kørt rundt i sin 4-hjulstrækker på villavejene, i et af de gode kvarterer i Herning. Han har arbejdet sine mange timer og indkasseret sin gode løn, betalt både bund- og topskat og alt derimellem. Så på den måde er intet forandret i forstadsidyllen i Herning. Men så var det, jeg kom til at læse noget på FB. Og læserbreve og følge lidt med i debatten. Pludselig stod det lysende klart for...

På sådan en frostklar torsdag kan et helt almindeligt villakvarter blive forvandlet til det rene eventyrland… Fru Appel (aka: isdronningen) Følg mig på Facebook og Bloglovin

Så er der ikke længe til årets familie-skiferie. Hr. Appel har jo taget lidt forskud på glæderne i Østrig, men lige straks (om en uge) er det så familiens tur til at få sne under skiene. Og jeg er bare IKKE god til at stå på ski – jeg er langsom, en anelse klumpet og stadig ofte tryggest ved at plove. Men det betyder ikke, at jeg ikke elsker at stå på ski. Den knitrende sne under fødderne, den kolde sprøde luft, de smukke udsigter, sommerfuglene i maven, når det går lidt for stærkt. Ungernes stolthed, når de har lært noget nyt (ja – de er bedre end mig – og ja, jeg er den ringeste i husholdningen). Hr. Appel...