Glæder mig: Skiferie (throwback 2015)

Så er der ikke længe til årets familie-skiferie.

Hr. Appel har jo taget lidt forskud på glæderne i Østrig, men lige straks (om en uge) er det så familiens tur til at få sne under skiene.

Og jeg er bare IKKE god til at stå på ski – jeg er langsom, en anelse klumpet og stadig ofte tryggest ved at plove. Men det betyder ikke, at jeg ikke elsker at stå på ski. Den knitrende sne under fødderne, den kolde sprøde luft, de smukke udsigter, sommerfuglene i maven, når det går lidt for stærkt.

Ungernes stolthed, når de har lært noget nyt (ja – de er bedre end mig – og ja, jeg er den ringeste i husholdningen). Hr. Appel med sit snowboard (indtil videre det eneste rigtige tegn på en midtvejskrise). Lange mørke aftener med Sex and The City på DVD (jeps – det er en tradition, den ser vi ALTID, når vi er på skiferie – altså serien). Bland-selv slik til svenske priser og eftermiddagene i hotellets spa-afdeling (som faktisk har åbent for børn på visse tidspunkter af dagen). Burgere fra Max og shopping i smukke, skønne, dejlige Åre.

Her er lidt stemningsbilleder fra sidste års skønne, kolde ferie:

Det er mig i pink på det nederste billede til venstre. Min sidemand er min reservedatter Frederikke, der også skal med i år. Dog står hun ikke på ski denne gang – hun skal lige straks føde en baby (og NEJ – det gør mig IKKE til reservebedstemor – fyi)

Og lidt mad skal der jo også være plads til:

Øverst et lødigt stykke fisk med karamelsovs (jeps – noget nyere nordisk køkken-agtigt) nederst simpelt men godt: svensk fladbrød rullet om rensdyrpølse, tyttebærsyltetøj og noget cole-slaw. Yum. Indtaget i en kæmpe tipi, opvarmet med brændeovn – øverst på en af bakkerne – Mr. Bramwells Wigwam

Mr. Bramwells varme brændeovn til ømme, kolde skifødder….