Det første billede jeg tog efter jeg blev opereret, hvor jeg ikke var iført min trofaste sports-BH. Det var en stor dag, og jeg var simpelthen så glad. Men ikke mindre intellektuel end sædvanligt. Jeg mødte en bekendt idag – en bekendt som jeg holder meget af, og som jeg altid har haft et godt forhold til. Vi talte sammen om løst og fast for lige at blive opdateret på hinandens liv, som man jo gør. Denne bekendte er en mand. Og han var lidt bekymret for mig. “Hvorfor lægger du så mange selfies ud på de sociale medier – og hvorfor kan man altid se dine bryster” Først slog jeg det lidt hen med min sædvanlige joke om, at...

Nå – som nævnt er jeg jo lige kommet hjem fra skiferie – og idag var så første arbejdsdag efter en uges hygge (herunder med store mængder af den gode og billige svenske bland-selv-slik)  med familien. Kl. 3 i morges vågnede jeg med sindssygt ondt i ryggen. Altså virkelig sådan, at jeg nærmest tabte vejret fordi det føltes som om nogen fandt det morsomt at sparke mig i ryggen. Til trods for diverse forsøg med at organisere mine (mange!) puder på hensigtsmæssige måder, lykkedes det mig ikke at falde i søvn igen, før vækkeuret ringede på et helt ukristeligt tidspunkt (5.40). Jeg kom ud af sengen med besvær – og taknemmelighed over, at hr. Appel og jeg har fremtidssikret vores...

Som jeg skrev om her var jeg lige ved at miste humøret over de første 3 dages suppekur. Jordskokker, leveringsproblemer og andet fnidder fik næsten krammet på mig. MEN; tingene ændrede sig drastisk i anden levering. Godt nok havde de formastet sig til at snige en jordskokke-variant (tomat/jordskok) med i kassen. Den valgte jeg at dømme ude – uden overhovedet at have smagt på den. Mit forhold til jordskokker bliver bare aldrig særlig varmt. Men de øvrige varianter var ganske udemærkede – særligt rodfrugtsuppen og tomat/peberrod-varianten var min smag. Sidstnævnte lugtede dog umiskendeligt af hundemad, når den blev varmet op. Heldigvis påvirkede det ikke den endelig oplevelse, der faktisk var lækker De sidste dage af min flydende kost var derfor ganske...

I onsdags modtog jeg min første levering af den suppekur, der er en del af Januarpakken fra Sund Takeaway. Jeg vil lige understrege, at jeg aldrig ville smide 2.000 kr efter en suppekur (som den er prissat til på Sund Takeaways hjemmeside) – men jeg giver gerne 2.950 for 4 ugers mad fra Sund Takeaway, og her fik man så en uges ekstra mad i form af en suppekur, uden ekstra udgifter. Gratis er jo som bekendt helt uimodståeligt. Og det skal selvfølgelig prøves, selvom jeg må indrømme, at sidst jeg fik smidt en “gratis” kur oven i Sund Takeaways madkasse, var jeg alt andet end begejstret (du kan læse mere om den famøse juicekur her). Til gengæld er jeg kæmpe...

Jeg har ikke spist sukker siden 2. januar, hvor jeg druknede min mavepine i lakridspiber. Nu er jeg så på 3. dagen og desperationen begynder så småt at indfinde sig. Jeg sender lystne blikke efter pålægschokoladen, tænker uartige tanker om  lakridserne og er parat til at gøre helt utænkelige ting med sukkerskålen. Jo, den er god nok – årets første sukkerafvænning er sparket igang. De næsten faste tidspunkter er starten af januar og når sommerferien er slut i august. Jeg har nærmest sådan en slags års-hjul. Og det er ALTID den samme indre dialog: Dag 1: Jeg er STÆRK..totalt. Jeg spiser ALDRIG mere sukker. Ligegyldigt hvor hårdt det bliver. NU skal det være – 134. gang er lykkens gang. På...