Det er efterår. En melankolsk forandringernes tid, der er smuk i al sit gyldne forfald. Forandringernes tid, tænker jeg, imens jeg betragter bladenes vilde dans i vinden. Overvejer, hvordan noget der er så dødt som de gyldne blade, samtidig kan være så smukt og imponerende, Jeg kender efterårsfølelsen helt ind til benet. Det forstærker følelsen af at stå midt i voldsomme forandringer, der ofte føles uden for min kontrol. Hvor meget styr, jeg end kan virke  til at have på mit liv, min midtvejskrise og alt muligt andet udadtil, er mit indre liv ligesom de vilde, dansende blade, der viljeløst lader sig føre derhen, hvor vinden bærer dem.  Når jeg stirrer ud i den skønhed, bladenes død medfører, bliver jeg...

Jeg blev syg i denne uge. Ikke sådan noget alvorligt, men bare noget virus-agtigt med ondt i maven, feber og det værste af alt: madlede. Efter en travl og kaotisk weekend sidste uge, var min krop simpelthen DONE. Jeg har været træt, trist og i et ganske urimeligt humør. De første par hverdage i ugen var jeg (næsten) sygemeldt og ellers slæbte jeg mig igennem møder, e-mails og græsenkeliv (Hr. Appel er fortrukket til Spanien).  Fredag arbejdede jeg hjemme. I joggingtøj. Og havde nogle gode, spændende telefonmøder. Det hjalp på humøret at føle noget faglig energi – selvom jeg var iført joggingtøj og et løbende øje. Men hey. Det betød også at der ikke var transport-tid og at fra kl....