Øv altså. Har SÅ travlt denne uge. Og altså ikke travlt som i “datid-travlt” hvor jeg levede mit crazy “overflade-overskuds-liv” ment travlt som i “mit hoved eksploderer snart, fordi min hjerne stadig ikke kan håndtere konceptet flere-bolde-i-luften”. Indimellem dukker bitchen Stress op i min hverdag – og sådan er det altså lige nu. Jeg flyver og farer rundt – både i virkeligheden og i mit hoved. Der har været lidt problemer i en af ungernes skoler. Min unge har et hidsigt temperament, så det er ikke heeelt uvant for os – vi arbejder på det, men temperament er ikke altid så nemt at styre (heller ikke for barnets mor, ahem). Jeg synes den anden familie har vist en meget grænseoverskridende...

Igår var jeg på job som frue. Vi var inviteret til noget VIP-arrangement i forbindelse med, at Serena Williams skulle spille i Boxen her i Herning. Først var der middag med velgørenhedsauktion – og herefter havde vi så “floorseats” til de to kampe. Jeg har ALDRIG interesseret mig for tennis – eller sport i det hele taget. Så min begejstring var til at overskue, da jeg klædt i Michael Kors kjole, cardigan fra Karen Millen, frakke fra Ted Baker (ALT i sort)  og stadig hævede øjne efter Restylanen ankom til Boxen.  Jeg fik selvfølgelig ikke taget et outfit-billede – men på denne “Restylane-dag-2-selfie” kan man da få et fornemmelse af hvordan jeg typisk ser ud til en mindre festlig lejlighed,...

Som I jo ved har jeg været på den her kæresteferie med hr. Appel. Dejligt med solskin, drinks, varme dage og hede nætter – og ikke mindst skønne mennesker. Og knap så skønne. Vi boede på sådan et lille resort kun for voksne.  Og en af mine yndlingshobbies er jo at kigge mennesker. På resortet var der meget varieret udvalg af mennesketyper, man kunne betragte, de lange dage ved poolen. Hr. Appel og jeg var blandt de yngste tilstedeværende – og de ældste var vel i 70erne. Min interesse samlede sig hurtigt om dem, jeg i mit stille sind, døbte “de smukke mennesker”. De smukke mennesker var 2 amerikanske par (fra Florida, lød sladderen). 2 MEGET tynde kvinder – en...

    Jeg taler meget om skønhed. Ikke bare her på bloggen – men sådan i det hele taget; også ude i verden. Jeg er lidt et addict. Som jeg har fremført før, bruger jeg enormt meget tid og (alt for) mange penge på mit udseende. Det er et valg. Jeg er egentlig ikke bange for at blive gammel – men det at se et velplejet, velmalet og shinet spejlbillede, betyder rigtig meget for mig. For min selvtillid og for mit velvære. Og så må jeg jo bare finde mig i, at min omverden nogle gange opfatter mig som overfladisk og selvoptaget. Jeg synes ofte jeg oplever at der er en slags berøringsangst, når det kommer til forfængelighed. Men jeg...

Knap er man kommet hjem fra Lanzarote og dejlig kæresteferie, før først samtlige 3 unger bliver syge (3 x mandeinfluenza) og så går det hverken værre eller bedre end at undertegnede må bide i dynen og lade blegheden skinne igennem den solkyssede hud. Syg. Derfor er der altså bare lidt stille på bloggen. Meen I skal da ikke snydes for et lille blik ind i lidt af ferieshoppingen. Jeg har i mange år haft en rigtig flot LV-pung, som Hr. Appel købte til mig i et anfald af kærlighed. Men synes altså efterhånden jeg trængte til lidt nyt på kredit-kort-holder-fronten – og det blev til denne skønhed: En lækker Burberry ting – og den første af sin slags i min...