Kender I det? Nogen har såret jer helt vildt. Altså; vi taler hjerteknusende, ar-fremkaldende, livsændrende såret. På den pinefulde måde, så man nærmest kan føle sjælens hudløshed fysisk. Hvordan sjælen vånder sig og smerter næsten hver gang man rører sig, tænker eller forsøger at komme videre.  En slags åndelig asfalteksem. Og desværre findes der jo ikke Panodil til sjælesmerter, ej heller en eller anden sjælesmertedræbende creme. Så det nemmeste er at vælge at dvæle i uretfærdigheden, i svigtet, i smerten. At smede en offerlænke, og forvandle sig til en forslået lænkehund, der er helt afhængig af andre for at overleve. Man har ellers prøvet det hele. Læst og gemt 100 velgørende citater, tændt 100 lavendel-duftlys og skrevet 100 sider...