Sommerferie!

Bloggen holder sommerferie nogle uger – men jeg er tilbage i august. Nyd sommeren i store saftige mundfulde, drik vin, spis dejlig mad, tal, knald og vær glad. Kærlig hilsen Fru Appel Følg mig på Facebook og Bloglovin

Sport…grrrrrrr

Kender I det? Det er Sommer. Tid til romantiske gåture – lange sommernætter med et godt glas cava og gode snakke om parforhold, kærlighed og andre dybe tanker – der ligesom flyder let fra hjertet, når solen skinner, nætterne er lyse og fuglene synger. Eller NOT SO MUCH. Branden-brøle-mig om der så ikke altid er sport. I ved – først lægger de ud med EM i fodbold. Og selvom Danmark lige p.t. har et skodhold, der ikke engang har kvalificeret sig til nævnte turnering, ja så er alle aftaler om fordeling af TV-tider  pr. default og uden forhandling aflyst. Hr. Appel kan findes placeret solidt i sofaen med en dåsesodavand, pinlige mængder Kinder mælkechokolade og fokuseret koncentration mod TV-skærmen. Skal...