Bloggerverdenen er gået i selvsving – 20% rabat hos både Asos og Nelly… kunne selvfølgelig ikke holde mig på måtten, og købte denne: En hvid kjole – og jeg som bare altid er så god til at spilde alt muligt. Skal til et “white party” med hr. Appel senere på sommeren, og tænker at denne kan gøre sig med mine gyldne Jimmy Choo sandaler og matchende clutch? Håber jeg kommer til at ligne en uskyldsren engel – men frygter at jeg kommer til at se ud som en halvfed sommersky med lidt for mange buler!! Kjolen kan købes her – og de 20% gælder kun idag (rabatkode: BIGWINS) Nelly har som sagt også 20% på i forvejen ikke nedsatte varer (rabatkode:...

Det lyder bare så enkelt at drikke de der 2L vand om dagen. Men de er det altså ikke. Bare det at HUSKE det. Jeg har en hukommelse som en si (øjeblik – stormer lige ud i køkkenet og fylder et stort glas med vand og is) og vand er bare ikke sexet (medmindre det i slowmotion løber langsomt ned over en veltrænet mande-torso) Så det er lidt pligt-agtigt. Samtidig er der ingen tvivl om, at man kan mærke en virkelig effekt (eller jeg kan) når jeg husker det. På arbejde har jeg en grim, stor plastik-drikkeflaske, hvor der er ml-mål på. Jeg fylder den hver dag op til 1.000 ml, og målet er at drikke det hele fra kl....

Der er simpelthen så mange blogindlæg med taskeindhold. Det hele ser så ordentligt og farveafstemt ud, alle vegne. Jeg er jo et notorisk rodehoved – så for at skabe lidt balance til alle de veludstyrende, velovervejede tasker, og muligvis for at styrke selvtilliden hos mine rodede medsøstre, får I lige et indblik i hvad man finder i min taske på en almindelig dag i maj 2015. Uden filter. Here we go:Sådan så det ud, da jeg vendte min taske på hovedet. Tasken er en Louis Vuitton model med et par år på bagen – den er super til mig, fordi den er STOR og kan rumme mit rod. Til gengæld kan jeg aldrig finde noget i den. Tørklædet, der ligger...

  De tidligere regler/fokuspunkter har i virkeligheden været meget overordnede. Nu er det tid til noget helt konkret. Jeg får de vildeste cravings. Ligesom i fuldstændig ustyrlig trang til at kaste hvad-som-helst med sukker (eller bare sukker) i munden. Det er en impuls, der helt sikkert handler om noget andet, og jeg bliver som regel rigtig ked af det bagefter. Jeg har jo slet ikke nydt det, jeg har spist, eller bare smagt på det. Jeg har fundet det i et skab og bare kastet det i munden i smug og stående stilling. Jeg ved ikke om jeg nogensinde får helt styr på det – men nu i min fremskredne alder går det bedre. (og nej, mine tanker kredser overhovedet...

Og så er der premiere på regel nr. 5. Træning, træning… what to say? Jeg har aldrig været trænings bedste ven. Da jeg var barn gik jeg til fodbold, dans, håndbold, ridning, judo og hvad man ellers kunne deltage i, i mit lille vestjyske landsbysamfund. Jeg har aldrig været god til sport. Lidt til dans måske, og judo – men ellers er min motorik bare ikke velegnet. Da jeg var omkring 8-9 år gammel begyndte jeg at blive bevidst om, at jeg havde vægtproblemer, og lige pludselig skiftede træning karakter. Fra at være sjov med vennerne og bevægelsesglæde, blev det et middel til at opnå dét, der lige pludselig blev centrum i, hvad jeg opfattede som den eneste vej til...