Regel 6: Slangeskinds-Bikini-Klar

 

De tidligere regler/fokuspunkter har i virkeligheden været meget overordnede. Nu er det tid til noget helt konkret.

Jeg får de vildeste cravings. Ligesom i fuldstændig ustyrlig trang til at kaste hvad-som-helst med sukker (eller bare sukker) i munden.

Det er en impuls, der helt sikkert handler om noget andet, og jeg bliver som regel rigtig ked af det bagefter. Jeg har jo slet ikke nydt det, jeg har spist, eller bare smagt på det. Jeg har fundet det i et skab og bare kastet det i munden i smug og stående stilling.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde får helt styr på det – men nu i min fremskredne alder går det bedre. (og nej, mine tanker kredser overhovedet ikke om den plade 70% chokolade med saltlakrids, der ligger i køkkenskabet 5 meter fra mig lige nu – slet ikke. Overhovedet)

For at forsøge at komme det endnu mere til livs, har jeg udformet en plan til, hvordan jeg måske kan komme igennem en craving – UDEN at give efter. Eller ihvertfald kun give efter, hvis jeg har gjort mit forarbejde ordentligt. I min optik er det nemlig ok, at det bare nogle gange er chokolade, vingummier eller hvad det nu kan være – som gør livet lidt nemmere at håndtere. Jeg har et fromt håb om, at jo bedre jeg bliver til at gå ind i mine craving-mønstre, jo mindre vil det fylde? Jeg ved det jo ikke. Men du godeste, hvor jeg håber.

Intet blogindlæg uden billeder – så jeg har lige prøvet at visualisere, hvad jeg mener:

Er allerede hoppet på isvandet – og får helt lyst til min dejlige lakrids/pebermynte te (købes her)

Så vi håber at chokoladen får lov at blive i skabet indtil jeg kan nyde den, som den fortjener – istedet for at luske rundt og “nippe” i hemmelighed!

Fru Appel