billedet er fra vores nylige kæresteferie. Vi ser godt nok ikke specielt forelskede ud, men til gengæld forventer vi snarest et opkald omkring casting til den næste 007-film! Helt ærligt…nu er I rejst til den anden ende af verden – og så forlader I ikke engang hotellet. Har I slet ikke SET noget? Nej – vi er rejst ca. 16 timer hver vej for at se; hinanden. Vi har fundet et lille paradis, der sørger for de perfekte rammer – så vi kan se hinanden. Uden forstyrrelser, uden indblanding og med en tidsforskel der gør, at arbejdet kun vanskeligt kan passes på distancen. Altså hr. Appels arbejde – jeg havde ferielukket biksen for juridisk rådgivning i hospitalsregi og frue-forpligtelserne er af...

Du.Godeste. Nogle gange kan man altså godt blive rigtig, rigtig træt. Som de fleste, der læser min blog ved, er jeg jo jurist. Og så må man jo bare ELSKE regler, ikke? Denne jurist og regelrytter er dog ved at være ganske godt og grundig træt af alle de mærkelige, urimelige og fuldstændig uforståelige regler, der popper op her, der og alle vegne. Og så har jeg en særlig aversion mod laminerede A4 sider med små beskeder om, hvad man må og ikke må. På mit arbejde er der fx et toilet, hvor der på indersiden af døren er et fint lamineret skilt med teksten: “Luk venligst døren efter dig”. Øhm ja. Havde da ellers glædet mig til at sidde...