At se verden – eller hinanden?

billedet er fra vores nylige kæresteferie. Vi ser godt nok ikke specielt forelskede ud, men til gengæld forventer vi snarest et opkald omkring casting til den næste 007-film!

Helt ærligt…nu er I rejst til den anden ende af verden – og så forlader I ikke engang hotellet. Har I slet ikke SET noget?

Nej – vi er rejst ca. 16 timer hver vej for at se; hinanden. Vi har fundet et lille paradis, der sørger for de perfekte rammer – så vi kan se hinanden. Uden forstyrrelser, uden indblanding og med en tidsforskel der gør, at arbejdet kun vanskeligt kan passes på distancen. Altså hr. Appels arbejde – jeg havde ferielukket biksen for juridisk rådgivning i hospitalsregi og frue-forpligtelserne er af en anden, mere fornøjelig art, når jeg er på ferie. Her kan man i sandhed tale om, at mit arbejde er min hobby!!

Når vi rejser med børn, med forældre, med venner – ja så tager vi selvfølgelig på sightseeing og ser en masse af, hvad den del af verden vi besøger, har at byde på. I ved, bygninger, butikker, strande, butikker, markeder, butikker. Men den (som minimum) ene gang om året, hvor vi tager på kæresteferie, er vi enige om, at den største attraktion er vores forhold og hinanden. Ikke at vi nødvendigvis har lange, alvorlige snakke om dybere filosofiske lig- og uligheder, eller iøvrigt diskuterer vores parforhold på en moden og relevant facon. Overhovedet. Vi er begge ret lavpraktiske, når det kommer til parforholdspleje.

Nærmere opfører vi os som uansvarlige teenagere, uden en forpligtelse i verden. Dagens største dilemmaer er i prioriteret rækkefølge opregnet således:

a. Hvor skal vi spise i aften?

b. Hvad skal vi spise i aften?

c. Gad vide hvilken restaurant på resortet, der har de bedste desserter?

d. Gad vide hvor mange mimosaer man kan nedsvælge uden at blive nødt til at blive lagt i seng kl. 22?

Vi er sammen. Bare os. Uden børn, arbejde, venner og familie til at forstyrre det egentlige formål. Vi lukker os om os selv og plejer fundamentet for hele vores tilværelse og for vores familie: Vores forhold.  Det er som et hus: Fundamentet holder det hele oppe. Hvis fundamentet ikke er stærkt – så blæser huset jo omkuld ved det første vindpust. Børnenes verden vakler og slår revner.  Så det er altså store og vigtige overvejelser, der ligger bag ønsket om at danse natten væk, beruset af hinanden og lidt for megen alkohol. Og så selvfølgelig lysten til at lade sig solbrune og forkæle i et eksotiske omgivelser og behageligt klima. Man er jo også mere parforholds-parat-lækker med en tan!

Vi har altså taget den beslutning, at kæresteferier vel nok er oplevelsesferier – men oplevelsen er hinanden og os. Der skal danses, drikkes og knaldes så vi har på lager, når dagligdagen starter igen med alle sine små og store fortrædeligheder. Jeg plejer at joke med, at på de 10 dage får jeg lige så meget sex og alkohol som resten af året tilsammen!

Og dermed ikke sagt, at det er en løsning der er nødvendig og/eller fungerer for alle. Nogle mennesker vil ikke undvære børnene så længe. Andre kunne ikke drømme om at bruge feriedage uden at tage ud og se på verden. Og det er jo helt og holdent op til dem at afgøre.

Det gælder nok om at finde sin egen individuelle udgave af parforholdspleje. Så længe man bare husker at huske det. Plejen altså. Det der med, at man reduceres til at være “mor” og “far” er måske nok en fortærsket floskel. Men det er der jo en grund til. Det er en reel og farlig fælde for ethvert forhold, der involverer børn (eller meget forkælede husdyr).

Ikke at en ferie kan fixe et parforhold, det er bare en del af den pleje der skal til, for at holde et laaangt forhold sjovt og lækkert. Lidt ligesom at sende sin bil til syn faktisk. Man skal også være god ved den til hverdag, men indimellem har den altså brug for et mere grundigt eftersyn, hvor alle vitale dele tjekkes. Og tro mig, det bliver de. Nogle gange flere gange pr. dag!

Heldigvis røg forholdet gennem dette års “syn” uden anmærkninger. Så nu er vi good to go det næste års tid.

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin