Og den 30. april vil for altid være døbt “Boob-dag”. Dagen hvor denne forstadsfrue indfriede drømmen om mere frodige kurver… Jeg er ved at gå til af nervøsitet. Ligesom i “Jeg kan kaste op, hvert øjeblik det skal være” samtidig er jeg stålsat og overbevist om, at det er det rigtige valg, jeg har taget. Valget om at være fuldstændig åben om mine planer, har vist sig at være det rigtige. På min arbejdsplads bliver mine bryster diskuteret frit og i plenum – og har givet anledning til flere gode snakke. Heldigvis er stemningen overvejende god – og de fleste af de kolleger, der betyder noget for mig, støtter op om projektet. Det samme gælder private venner. Hr. Appel er...

  Og jeg slår flik-flak af forventning og nervøsitet. Åhhh jeg glæder mig til det er fredag og det hele er overstået. Når jeg læser om andre, der får lavet bryster eller andre kosmetiske operationer, virker det som om de bare tager det hele piv-køligt. Det er så IKKE mig. Er allerede begyndt at have problemer med at sove om natten – hvordan skal det ikke gå i morgen nat? Eller torsdag nat, hvor jeg lige er blevet opereret – og KUN må sove på ryggen i EVIGHEDER… Det er jo næsten en religion – jo mere lidelse, man skal gennemgå – jo mere berettiget er man. Som religion – og SLANKEKURE!!! Har iøvrigt tabt 10 kg om 500g. Ved...

Jeg har mange gange fortalt, at jeg er virkelig forfængelig. Og det står jeg selvfølgelig ved. Visse dele af mine omgivelser mener dog, at jeg ved at lægge mig under kniven tager forfængeligheden et skridt for langt. Samtidig ligger det lidt i kortene, at jeg gør det, alene for at leve op til nogle “standarder” – og måske for hr. Appels skyld. Man kan jo altid sige, at de unge trofæ-kone-wannabees ligger i mit baghjul, parat til at overtage mit fortjente spot – og at nye bryster muligvis kan mindske risikoen for at det sker. Men det er nu ikke for hr. Appels eller andres skyld jeg gør det her. Det er for min skyld. Og hvilken forskel vil det...

Da jeg var barn – i folkeskolen – prøvede jeg i nogle år at blive mobbet. At blive holdt udenfor. At blive bagtalt. Det var hårdt – og det har trukket nogle tråde med sig ind i mit voksenliv, på den måde, at jeg indimellem kan føle mig socialt akavet i flokke af piger, og også finde det vanskeligt at stole på nye venskaber. Heldigvis kan man sige, at mobningen også har gjort, at jeg har taget en beslutning om at stå ved den jeg er. Med alle kurver, firkantede holdninger, anderledes påklædning og en sarkastisk/humoristisk tilgang til livets genvordigheder. En hård tone, kan man vel kalde det. Og det fungerer faktisk ret godt for mig. Beslutningen indebar lidt, at...

Sidder og gennemgår informationsmaterialet fra den kirurg, der får æren af at føre mine boobs tilbage til (noget endnu bedre) end tidligere tiders storhed… Der er meget der skal læses… og mange komplikationer mv. at forholde sig til. Kan dog ikke lade være med at føle mig lidt glad i maven, når jeg tænker på, at NU har jeg taget beslutningen. De har fra hospitalet sendt en kontrakt som jeg også har underskrevet – så alt i alt kan jeg ikke rigtig bakke ud nu. Selvfølgelig er jeg bare HELT VILDT nervøs. Det er voldsomt at lade sig bedøve, skære i, fylde ud mv., altsammen i forfængelighedens navn. Og jeg ER forfængelig. Helt vildt meget forfængelig – og derfor ved...