Pulverkurs-mandag med hold i ryggen

Nå – som nævnt er jeg jo lige kommet hjem fra skiferie – og idag var så første arbejdsdag efter en uges hygge (herunder med store mængder af den gode og billige svenske bland-selv-slik)  med familien. Kl. 3 i morges vågnede jeg med sindssygt ondt i ryggen. Altså virkelig sådan, at jeg nærmest tabte vejret fordi det føltes som om nogen fandt det morsomt at sparke mig i ryggen. Til trods for diverse forsøg med at organisere mine (mange!) puder på hensigtsmæssige måder, lykkedes det mig ikke at falde i søvn igen, før vækkeuret ringede på et helt ukristeligt tidspunkt (5.40). Jeg kom ud af sengen med besvær – og taknemmelighed over, at hr. Appel og jeg har fremtidssikret vores...

Fødselsdagsgave – fra mig til mig!

Ak ja – årets skiferie er slut. Heldigvis er alle knogler hele, omend musklerne er ømme ovenpå de uvante fysiske udfoldelser. Og så har jeg jo holdt fødselsdag. 42 år. Du godeste. Den blev fejret med skiløb på en iskold dag, varm kakao og pandekager – og så lavede hr. Appel selv middag: Færdigkøbte fladbrød fyldt med salat (som han selv havde skyllet og snittet), agurk, ketchup og microopvarmede kødboller fra den lokale ICA (svensk supermarked) – han brændte selvfølgelig fingrene! Desserten var ALT FOR MEGET “Lösgodies” og underholdningen var de sidste 3 afsnit af gode gamle “Matador” som jeg elsker – og som vi fik set samtlige 24 afsnit af, på vores skiferie. Mine gaver har jeg sådan set...

Pinup Pilgrim i Oslo (3)

Som jeg har skrevet lidt om her, var kurset med Ella (Miss Victory Violet) utroligt spændene – og det var helt fantastisk, som hun fik forvandlet modellerne til de rene pinup-gudinder. Klokken nærmede sig dog hastigt eftermiddagstid, og jeg var sulten – jeg havde jo kun fået morgenmad. Og heldigvis var der sørget for ethvert pinup-behov til denne begivenhed – snart var vi bænket til en fantastisk omgang Afternoon Tea. Et koncept jeg aldrig har forsøgt mig med før. Jeg har faktisk heller aldrig været i London! Men det skal vi nu nok have lavet om på, efter denne oplevelse To kæmpe etagerer blev båret ind til vores 4 personers bord. Proppet med lune scones, små sandwiches og søde sager....

Pinup Pilgrim i Oslo (2)

Efter at have shoppet og hygget mig i mit eget selskab hele fredag, var det endelig tid til turens højdepunkt: Foredrag af Pinup dronningen Miss Victory Violet, hvor hun ville dele ud af de tricks og fiduser, der gør hende til den helt fabelagtige Pinup hun er. Jeg var faktisk ret nervøs. Der var nemlig flere elementer i det. Dels skulle jeg selv finde vejen til den café, hvor arrangementet blev afholdt, det er jo altid angstprovokerende for mig, når jeg skal finde vej. Dels var tanken om at være i lokale med en stor flok pinup’er i sig selv ret grænseoverskridende. Jeg mener; hvad tager man på? Hvordan sætter man sit hår? Er jeg overhovedet glamourøs nok til at...

Pinup Pilgrim i Oslo

Min første dag i Oslo startede med en solid morgenmad. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville tage taxa, men finde et kort og selv finde vejen til de butikker og det kvarter, miss Rockabully har været så sød, at anbefale mig. Det skulle vise sig, at min nyvundne way-finding selvfedhed nok måske var lidt præmatur. Ihvertfald lykkedes det mig – med kortet i hånden – to gange at cirkle (samme, forkerte, vej) om stationsbygningen, før jeg endelig fik navigeret mig selv i den rigtige retning. Jeg har af den oplevelse lært, at når min indre stemme roligt siger “vi tager den på instinktet” i forhold til at finde vej. Så skal jeg ikke lytte. Nogensinde. Men derfra var jeg flyvende....