Pinup Pilgrim i Oslo

Min første dag i Oslo startede med en solid morgenmad. Jeg havde besluttet, at jeg ikke ville tage taxa, men finde et kort og selv finde vejen til de butikker og det kvarter, miss Rockabully har været så sød, at anbefale mig.

Det skulle vise sig, at min nyvundne way-finding selvfedhed nok måske var lidt præmatur. Ihvertfald lykkedes det mig – med kortet i hånden – to gange at cirkle (samme, forkerte, vej) om stationsbygningen, før jeg endelig fik navigeret mig selv i den rigtige retning. Jeg har af den oplevelse lært, at når min indre stemme roligt siger “vi tager den på instinktet” i forhold til at finde vej. Så skal jeg ikke lytte. Nogensinde.

Men derfra var jeg flyvende. Der er omtrent 2 km fra mit hotel (Comfort Hotel Grand Central) og jeg gik langsomt og forsøgte at se alt omkring mig. Hotellet ligger i et meget moderne område med masser af glas/stål højhuse, high-street butikker og kæderestauranter. Men når man bevæger sig lidt væk, er der tale om en hyggelig by – i anledning af mit besøg drysset smukt med sne – og der var masser at se på.

Jeg nåede området “Grünerløkka” med en klar fornemmelse af stor personlig sejr. Jeg havde klamret mig til mit turistkort (en af de der gratis kort man kan få på hoteller), besøgt en Starbucks og bællet chai-latte imens jeg indtegnede ruter og googlede butikker, og tjekket alle veje, jeg var kommet forbi – og pludselig var den der “Markveien” som er en slags “hovedshoppinggade” i bydelen. Yay.

Første besøg var hos “Frøken Dianas Salonger” hvor den søde butiksdame komplimenterede mig for min frakke. Det animerede mig selvfølgelig til at kaste mig over butikkens udvalg, der er en blanding af vintage og repro-mærker. Her var tasker, strømper, hansker, smykker og selvfølgelig masser af tøj. Alt indrammet af en hyggelig stemning med nostalgisk musik og en virkelig skøn indretning, der bringer minder om butikker a la “Damernes Magasin” fra Matador – bare uden en snobbet hr. Schwann til at genere de mindre fine kunder. Besøget endte med en virkelig sød og enkel hverdagskjole fra “King Louie”

Lidt længere op ad gaden ligger butikken “Manillusion“. Pinup heaven! En virkelig skøn og atmosfærefyldt butik med et fint udvalg af de mest kendte repro mærker (for dem, der ikke er inde i lingoen, kan jeg fortælle, at jeg med udtrykket “repro” hentyder til tøj, der ligner vintage, men er nyt!). Jeg brugte LAAAANG tid på at støve alle kjoler, nederdele, cardigans osv. igennem, inden jeg besluttede mig for endelig at prøve en kjole af mærket Miss Candyfloss. Den sad bare PERFEKT. Og jeg måtte eje den. Havde en klar fornemmelse af, at mit liv aldrig rigtig ville blive fuldendt, hvis jeg ikke fik den med hjem. Jeg faldt i snak med de to søde butiksdamer. De var stylet fuldstændig i pinup-stil og var begge top-lækre. Da de fandt ud af, jeg var dansk, spurgte den ene af dem: “Er det dig, der er kommet fra Danmark for at se Miss Victory Violet”? Hvilket jeg jo kun kunne svare ja til. Så rygterne spredes hurtigt! Det viser sig, at den kjole, jeg faldt pladask for, faktisk er designet af samme Miss Victory Violet i samarbejde med Miss Candyfloss – så det var jo en sjov lille krølle. Kjolerne præsenterer jeg i et senere indlæg (uhhh cliffhanger!)

Jeg kunne have købt hele butikken, men ved jo, at hr. Appel sidder derhjemme og vrider hænderne i bekymring, når jeg sådan er afsted med mine plastik-kort uden en voksen – så jeg beherskede mig. Med besvær.

Jeg forlod butikken med et smil og et “vi ses” fra de søde pinup’er. Jeg må blot konstatere, at hvis deres “get-up” er pin-up standard, så har jeg faktisk MEGET brug for et kursus. Jeg kan ikke engang winge en eyeliner.

Efter al den shopping begyndte sulten så småt at indfinde sig. Miss Rockabully har anbefalet en diner (Nighthawk Diner) der også ligger i “Grünerløkka”. Heldigvis var den ikke svær at finde, så med hjælp fra mit (nu ret krøllede og nusset udseende) kort, fandt jeg hurtigt stedet, der er indrettet som en traditionel amerikansk diner – med traditionelle diner-retter på menuen. Lige noget for mig.

Der var travlt, og jeg blev nødt til at vente på “bord til en” men jeg fik, på ægte dinermanér, serveret en kop kaffe og noget vand, så det gjorde intet – jeg kunne så passende tilslutte mig deres WiFi og nærstudere omgivelserne.

Det var svært at vælge fra menuen – men jeg endte med en “Portobello-burger” som IKKE er sådan en af de der low-carb ting, hvor man forsøger at bilde folk ind, at en portobello-svamp næsten er det samme som en  burgerbolle. Nænæ. Her var der kridhvid blød bolle, stegte løg, svampe og en virkelig god hakkebøf af den hjemmegjorte slags. Dertil fritter med blue-cheese dressing (jeg skal jo ikke kysse på nogen, regner jeg med) og blåbærsaft. Fra Søbygaard, i øvrigt! Det var en amerikaner der (vistnok) var chef – og han slyngede om sig med “honey” osv. som det sig hør og bør i en diner. Han svingede sig også op til at sige til mig, at min kjole var “virkelig smuk”. Og sådan kan man købe min sjæl, hvis nogen skulle være interesserede?

Jeg sad længe og hyggede mig med at kigge på mennesker, orientere mig på Facebook og bare nyde at være mig. Maden var helt perfekt, og det lykkedes mig at kvæle det meste af burgeren, men jeg måtte give fortabt på fritterne.

Det skal siges, at mad er dyr her i Oslo! Bare en advarsel.

Nå – jeg brugte lidt mere tid på at vandre rundt i kvarteret, besøgte en masse spændende butikker, herunder en del fine genbrugs/vintage butikker – men købte ikke noget.

En vintage guitar butik – og skulderremme af genbrug – bl.a. sikkerhedsseler!

Næste store udfordring var at genfinde hotellet. Mit kort og jeg var blevet enige om en rute, der ikke var den korteste, men stort set gik ligeud, så der var grænser for, hvor meget jeg kunne fare vild. Det lykkedes dog lidt alligevel. Jeg kom igennem noget, jeg tror er en slags “hoved-gågade” med de almindelige high-street butikker, men følte faktisk ingen trang til at besøge dem, efter de skønne oplevelser, jeg havde haft om formiddagen, så det blev tilbage til hotellet og slappe af.

Senere på eftermiddagen besøgte jeg det kæmpe shoppingcenter, der ligger i tilknytning til banegården, men kunne mærke, at min shoppe-motivation var helt væk, da jeg lidenskabsløst gennemgik HMs forårskollektion, og uengageret pillede lidt ved tingene hos Acessorize. I stedet købte jeg endnu en Fanta og besluttede at hygge mig på værelset med fjernsyn og en god bog, så jeg er frisk til i morgen, hvor jeg skal møde d’damer Miss Rockabully og Miss Victory Violet. Burgeren fra frokosten havde lagt sig så tungt i min mave, at jeg overhovedet ikke var sulten – så et par lakridspiber gjorde det ud for aftensmad.

Status: Ondt i fødderne og lidt i Mastercardet –  men IHHHH hvor er det skønt at have en hel dag, hvor man KUN skal lytte til sig selv. KUN besøge butikker der interesserer en selv, kan bruge så lang tid man orker på at kigge på dimser  og iøvrigt ikke skal nå noget som helst overhovedet. Det er fantastisk – og indtil videre er det her solo-rejse-noget altså bare en lige-i-øjet fødselsdagsgave fra hr. Appel.

Følg med når den alvorlige del af festen starter – for nu skal Fru Appel på kursus – på en højhellig lørdag!

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Instagram