Pinup pilgrimsrejse til Oslo

Så kom endelig dagen, hvor jeg kunne tage afsted til Oslo. På egen hånd.

Jeg har faktisk været ret nervøs – og meget spændt – og det føltes altså lidt mærkeligt at sige farvel til hr. Appel i lufthavnen og så bare være… mig. Ensomt er nok det rigtige ord – selvom det netop var dét – at være alene, der var formålet med rejsen.

Dagens første rejselektion lærte jeg, da sikkerheds-dimsen flejnede helt ud, da jeg gik igennem. Jeg smed smykker, ur osv. og lige lidt hjalp det. Lektionen blev lært, da jeg fandt ud af, at mit stål-stivede korset selvfølgelig var grunden til bibberiet. Damen kiggede liiiidt mærkeligt på mig, da jeg forklarede, at det var mit korset, der lavede ballade – og jeg høfligt spurgte, om jeg skulle smide tøjet.

Den flinke dame mente ikke det var nødvendigt, men insisterede dog på en ret så grundig kropsvisitering – der så heller ikke blev gjort nemmere af min røde petticoat!

Note to me: Korsettet ryger i kufferten, når jeg flyver hjem igen.

Jeg har jo fløjet fra Billund rigtig mange gange, så det føltes trods alt som en blid start at bevæge mig op i den hjemlige Amlet Lounge, og forsyne mig med en kæmpe muffin (kuren er suspenderet i disse dage) og 2 hurtigt på hinanden følgende glas rødvin, for lige at tage toppen af nerverne.

Selvfølgelig var flyet 20 minutter forsinket, men ellers gik turen til Oslos lufthavn Gardermoen uden problemer. Jeg fandt selv bagagebåndet, fik selv hevet min kuffert af båndet og hvad der er vigtigere – lokaliseret toget. Ja sgu. Fru Appel fandt den kollektive trafik OG stod af ved den rigtige station. Jeg har ellers brugt meget tid på at debattere med mig selv, om jeg skulle smide penge efter en taxa – også fordi jeg ankom så sent. Men af en eller anden grund har det været vigtigt for mig at bevise, at jeg ikke behøver særbehandling for at klare mig alene. Er det lidt mærkeligt egentlig, at løsrive sig i en alder af næsten 42?

Tiden var lidt i midnat da jeg – efter at have spurgt ihvertfald 4 forskellige mennesker på stationen om vej – fandt hotellet (Comfort Hotel Grand Central), der også ligger i banegårdsbygningen. Jeg var mega-træt. Og så stod den søde, unge nordman i receptionen og kunne ikke finde min booking. Jeg var desperat “bare book mig ind på et hvilket-som-helst-værelse jeg skal NOK betale, hvad det koster. Uanset hvad.” (Godt hr. Appel ikke var der, jeg tør slet ikke tænke på hans reaktion på et sådan betalingstilsagn!).

Men den unge mand var meget insisterende, og det endte med at han fandt frem til, at hotellet havde booket mig ind på de forkerte datoer, fordi det var sket manuelt på baggrund af en mailkorrespondance. HELDIGVIS fandt han et værelse til mig. Kunne lige mærke min mave var på vej op igennem halsen, der – nu havde jeg jo faktisk navigeret hele turen UDEN fejl indtil da. Og jeg var sådan rigtig, rigtig træt. Og orkede faktisk ikke flere udfordringer.

Hotellet er lidt mærkeligt. Jeg skulle ad virkelig lange gange og med 2 elevatorer for at finde mit værelse. Men det lykkedes. I 2. forsøg. Måske også fordi jeg trods alt var ved at være lidt selvfed, med det der way-finding. Værelset er rigtig fint, edgy og moderne, omend simpelt. Til gengæld er der gynge-lænestol.

Hr. Appel har opdraget mig godt (se mere her), og en af de ting, der er brændt fast i min rejse-sjæl er, at uanset hvor sent man ankommer, uanset hvor træt (og/eller jetlagged) man er, og uanset hvor lang rejsen har været – så pakker man ud, før man sover. Sådan er reglen. Der er ingen undtagelser. Så selvom jeg er alene afsted, og ret anarkistisk kunne have valgt at lade kuffert være kuffert,  fik jeg pakket ud og hængt på bøjler, før jeg tumlede omkuld. Jeg turde ikke rigtig andet. Det er lidt ligesom det der med, at selvom hr. Appel er ude at rejse, sidder jeg ikke på hans plads i sofaen (den gode med chaiselongen). Punktum.

Inden jeg lagde mig til at sove, fejrede jeg min egen indsats med et festmåltid bestående af en lakridspibe (jeg havde forsynet mig i lufthavnen) og en Fanta. Der var virkelig noget at fejre.

Det var med en følelse af virkelig at have bevist noget for mig selv (og andre), jeg dejsede omkuld i sengen – med intentioner om at sove rigtig længe, før den stod på sightseeing og shopping i Oslo.

Følg med, når mit norske eventyr fortsætter – det bliver episk, når jeg selv skal finde rundt i byen ved hjælp af et kort.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Instagram