Igår var jeg iført korsettet i næsten 8 timer. Tog endda en lille lur på sofaen iført mit latex-mareridt. Følte mig derfor lidt modig idag. Besluttede – måske overilet – at idag skulle være dagen, hvor korsettet skulle med på arbejde. Jeg var dog lidt bekymret: Ville jeg besvime? – ville kollegerne tro, jeg rendte rundt med kondomer i lommerne på grund af den svage latex-odoeur, der følger  med mig? Ville jeg kunne fokusere på at arbejde, med tingesten gnavende sig ind i min hud? Er det overhovedet tilladt at være iført et latex-korset, når man er en seriøs jurist-type, der gerne vil tages alvorligt? Men, jeg kunne – uanset hvad – glæde mig over, at  jeg tog på arbejde med...

SERIØST? Normalt erklærer jeg mig apolitisk, og forsøger IKKE at diskutere alvorlige, dybe emner på min blog, det er der andre, der er langt, langt bedre til. Mit formål er mest at underholde jer, og hvis jeg er heldig – få jer til at smile lidt. Men nogle gange er man nødt til at tage et standpunkt. Og det gør jeg så nu. I har sikkert alle fulgt med i debatten, der blev sparket igang af en 16-årig, vedrørende kvinders eventuelle eget ansvar (og ikke skyld) i forbindelse med voldtægt. LA OS TA’ DEN IGEN… INGEN udover gerningsmanden har et ansvar for, eller er skyld i, en voldtægt. “Jamen – man udsætter sig selv for større risiko for voldtægt, hvis...

Jeg har faktisk aldrig rigtig tænkt over, hvor meget pris jeg egentlig sætter på, at kunne trække vejret frit. Det gør jeg så nu. Har overhovedet ikke haft korsettet fremme de sidste 4-5 dage, på grund af almindelig travlhed (og manglende lyst – let’s be honest). Men nu er det jo mandag – og alle gode fortsætter starter (eller genopstarter) jo som bekendt på mandage. Så jeg har iført mig totur-instrumentet igen, og er nu parat til at komme med en update til mine læsere. Håber I sætter pris på alle de lidelser, jeg udsætter mig selv for i den forbindelse!! For det første har jeg vist fået taget på, at få det hægtet. Det var voldsomt svært de første...

Kender I det? Mandag – man hopper på vægten, eller finder målebåndet frem, og IGEN kan man konstatere, at til trods for gode intentioner holdt man ikke heeeelt den sunde stil. For mit vedkommende er det nærmest en ugentlig tilbagevendende begivenhed, dette mandagsmorgen-vægt-suk. Og så tager jeg mig selv i nakken. Om mandagen. Og sukker-detoxer for gud-ved-hvilken-gang. Lige p.t. er jeg særlig obs på at tænke over, hvad jeg putter i munden. Om få uger venter solskin og bikini – og så vil jeg jo gerne tage mig så godt ud, som muligt. Denne mandag var derfor ikke helt så slem som normalt, så det var med et vist overskud, jeg biksede dagens frokost sammen: Det LIGNER pizza. Men det...

Nelly har udsalg – og da jeg i den nærmeste fremtid har en del rejseaktivitet til varmere himmelstrøg OG jeg i tilgift føler mig ensom (med kun internet og kreditkort som selskab), kunne jeg selvfølgelig ikke nære mig – jeg MÅTTE bare opdatere min strandgarderobe, imens jeg sad og forsøgte at holde varmen med en kop skoldhed te, ingefærshot og uldsokker. Drømme er ikke altid gratis, tilsyneladende. Dette er, hvad det blev til: Strandkjole (stort billede)  her // Øverste armbånd udsolgt//Kjole her//Nederste armbånd her Er helt vild med strandkjolen, og tænker umiddelbart at med en stor hat, en laber bikini, divasolbriller og et par sko med lidt hæl, så bliver jeg toplækker ved poolen og stranden. Og så kan jeg bare ikke...