YAY Mandag.

Mexican Dreams

Nelly har udsalg – og da jeg i den nærmeste fremtid har en del rejseaktivitet til varmere himmelstrøg OG jeg i tilgift føler mig ensom (med kun internet og kreditkort som selskab), kunne jeg selvfølgelig ikke nære mig – jeg MÅTTE bare opdatere min strandgarderobe, imens jeg sad og forsøgte at holde varmen med en kop skoldhed te, ingefærshot og uldsokker. Drømme er ikke altid gratis, tilsyneladende.

Dette er, hvad det blev til:

StrandtøjStrandkjole (stort billede)  her // Øverste armbånd udsolgt//Kjole her//Nederste armbånd her

Er helt vild med strandkjolen, og tænker umiddelbart at med en stor hat, en laber bikini, divasolbriller og et par sko med lidt hæl, så bliver jeg toplækker ved poolen og stranden. Og så kan jeg bare ikke få nok af lækre armbånd. Særligt synes jeg den gyldne/hvide kombi bare er mums på en solbrændt arm. På den der lidt “jeg kan ikke gøre for det, jeg er bare vildt lækker på en totalt tilfældig boheme-facon” ikke noget, der normalt er min stil – men det fungerer udemærket under varmere himmelstrøg, hvor man får lyst til at træde lidt udenfor hverdagens mere stramme stilrammer.

Jeg har nu været græsenke i aaaalt for længe – så selvfølgelig glæder jeg mig til november, hvor jeg får hr. Appel HELT.FOR.MIG.SELV i sammenlagt et par uger. Jeg trænger til at have en kæreste, skulle jeg hilse at sige – og det skal altså helst være hr. Appel.

frustration

Der er dog bedring på vej for mig og mine frustrationer. Efter planen hjemkommer husets helt i aften efter  1 1/2 uge i det spanske, med arbejde, golf (ahem, arbejde??) og sangria (eller hvad drengene nu drikker, når de slippes løs uden koner). Kunne også godt snart bruge en co-parenting partner til at varetage mine sønners interesser (og sikre deres mors sjælelige helbred).

Måske skulle jeg og kreditkortet tage endnu en runde på nettet, inden Husets Herre dukker op, og frustrationerne kan håndteres på anden vis!

God shoppelyst

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

YAY Mandag.