Lidt nyt til skoskabet<3

Fødselsdag – nu med video!

41 år. Suk. Passet lyver ikke – men det kan jeg nu godt finde på indimellem, når det kommer til visse væsentlige tal (primært vægt og alder)

Ikke desto mindre blev jeg fejret med manér igår, på skuddagen – min 41 års fødselsdag. Her er et kig på mine gaver:

Hr. Appel lagde ud fra morgenen – han begavede mig med et Hermés tørklæde, noget jeg har ønsket mig LÆNGE. Et farverigt vidunder, så blødt, at man bør overveje at bruge det som bamse… tørklædet er klassisk Hermés med hestemotiverne, og for en gangs skyld gik hr. Appel all-in på farverne. Jeg ELSKER, ELSKER, ELSKER det – føles som at have en sky om halsen. Kvaliteten er den fantastiske silke/kashmir

fødselsdag9

Indpakket i den orange signatur farve, ankom denne skønhed således ind i mit liv (og giver mig helt sikkert smag for mere af samme slags)

fødselsdag6 fødselsdag5 fødselsdag4

Men mine drenge havde såmænd også været kreative – og ældstebarnet havde på vegne af hele flokken været i smykkeforretningen for at finde en smykkegave til sin mor:

fødselsdag1

Det lover godt, for hans fremtidige kæreste. Drengen har god smag.

Yngstemanden fremførte sin danserutine for mig – og ældstebarnet havde en særlig overraskelse: Sin egen fortolkning af det gamle Beverly Hills 90210 nummer “Hold On” originalt sunget af Jamie Walters – men her er altså Sebastians udgave – han har øvet i hemmelighed på skolen, for at overraske mig. Ammen altså…ikke et øje var tørt:

Svigermor deltog også i fejringen – og havde også hele 3 pakker med til mig – her er hvad de indeholdt:

fødselsdagscollage2

Svend Brinkmanns bog har jeg ønsket mig længe – og det er en fornøjelse endelig at være den stolte ejer af et eksemplar. Og svigermor forsynede mig også med lidt godt til køkkenet – hårdt tiltrængt iøvrigt. Mit køkkentilbehør lader noget tilbage at ønske….

Mine kære forældre besøgte mig også i anledning af dagen. Deres gave har jeg kendt indholdet af i et stykke tid: En uges børnepasning, når Hr. Appel og jeg om 1 1/2 måneds tid drøner et smut til varmere himmelstrøg. Det er bestemt heller ikke at kimse ad. Uden endog meget velvillige bedsteforældre var det ikke muligt for os at rejse så meget som vi gør.

På gavefronten sluttede dagen med en kæmpe buket fra hr. Appel med hvide liljer, hvide roser og andre hvide blomster, som jeg ikke kender navnet på. Det var kun lige akkurat, jeg kunne finde en vase, der var stor nok.

fødselsdagscollage

Jeg havde den bedste, stille og rolige dag. En dag der virkelig var fyldt med varme, smil og gode ønsker. Men det er nu alligevel godt nok, at der er (næsten) 1 år til næste gang. Pyha. Nu er jeg jo ikke længere bare “40” nu er jeg “i fyrrerne” som en sød (hrmpf) kollega venligt gjorde mig opmærksom på.

Men som min ældste søn (der gjorde sig meget heldigt bemærket på dagen) skrev i sin Facebook-hilsen:

“Så kære mor. Så fylder man nok år endnu en gang. Men søde, smukke, og lad os nu indse det, ikke så unge mor. Du er som din yndlings drik i verden (vin) En udsøgt ikke sexualiseret (med mindre du selv ønsker det) genstand der kan beruse dig med glæde og få dig til at fortryde hvad du har sagt tidligere. Hvad jeg prøver at sige er; At du bliver bedre med alderen. Ligesom vin og Sofia Vergarra. Tilykke med dagen fra din nok ikke så yndlings søn længere. Du er fantastisk du lavede jo mig. Love Bassemand.”

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt nyt til skoskabet<3