Mig og Dubai – del 1

Hr. Appel skulle jo spille noget netværksgolf – og i den forbindelse skulle han til Dubai. Helt uden for normen, insisterede han på, at jeg skulle tage med og kaste glans over arrangementet. Fra torsdag til søndag. En forlænget weekend i mellemøsten med andre ord.

Det var ikke uden betænkeligheder fra min side, da vores kæresteferie (også uden børn) venter lige om hjørnet. Men ok. Hr. Appel skulle spille golf det meste af tiden, så jeg ville være overladt til mig selv. På et 5-stjernet hotel. I en af de bedste shopping-byer i verden. Det er en no-brainer. Win på alle fronter.

Vi fløj ud fra København – med Emirates – ved 14-tiden torsdag eftermiddag. Det tager omkring 6 timer. Må sige, at Emirates helt i særklasse har god mad, i forhold til de fleste andre flyselskaber, jeg har fløjet med. Vi gik forbi sæderne på businessclass på vej ind i flyet. Jeg hører til der. Med fodskammel og alt muligt…. men ikke desto mindre fløj vi altså på økonomi, og det var slet ikke så ringe. Service ved indtjek var god, og det lykkedes hr. Appel at kapre sæder med ekstra benplads til sin 2m lange krop.

Hr. Appel skulle møde til golf kl. 6.30 fredag morgen, så vi røg i seng. Men værelset på Crown Plaza Festival City var dejligt, med udsigt over Dubais downtown skyline og Burj Khalifa (verdens højeste bygning, hvis nogen skulle være i tvivl). Og sengene var nogle af de bedste jeg i mit liv har oplevet. Vi havde 2 gange 140cm senge, som vi selv skubbede sammen til en enorm dobbeltseng. Skulle nærmest bruge et kort, for at finde over til hr. Appel, hvis jeg ville ligge i arm.

Fredag morgen startede mit projet “den vildest tænkelige selvforkælelse for overbelastede forstadsfruer”

Hr. Appel tog jo tidligt afsted. Men jeg slukkede vækkeuret og sov til kl. 9 (altså svarende til kl. 6 dansk tid).

Jeg gav mig til at nærstudere room-service menuen. Jeg var meget sulten  og tænkte at en gæv jysk pige som undertegnede da sagtens kunne håndtere en 1-personers amerikansk morgenmad. NO Problem.

DU.GODESTE. Da roomservicemanden dukkede op på mit værelse fik jeg et mindre (sukker)chok. Først rettede han bordet til ovre ved min seng, så jeg kunne sidde på sengekanten – han fjernede dynerne og lagde en pude til at have bag ryggen. Så lagde han 3 lag bestik ud, før han begyndte at hive mad frem fra det indbyggede varmeskab under vognen. En omelet med champignon og ost. Varme kartofler og pølser. På bordet var også en hel brødkurv proppet med toast, boller og kager – en stor tallerken udskåret frugt, noget musli – eller vel nærmest “overnight oats”, en perlerække af små syltetøjer, en kande kaffe, 2 glas friskpresset æblejuice, varm mælk. Det var helt pinligt…men ok, det var også en oplevelse.

Sad med et dameblad og al min mad og spiste morgenmad i laaaang tid. Det var SÅ lækkert.

Efter min store morgenmad nærmest vraltede jeg ned til hotellets pool. Her var pool-concierge, der efter at have spurgt til mine ønsker og sol-behov,  placerede mig på en lækker bred træ-solseng, som han redte op med 2 håndklæder, og så forsynede han mig med en lille køletaske med vandflaske, kolde håndklæder og et æble. OG en lille klokke, jeg kunne trykke på, skulle jeg få behov for mere. Det var ret vildt.

Her lå jeg så og tronede på prinsessemåden indtil hr. Appel kom tilbage fra sin golfturnering. Lige ved boblebadet, der havde bænke med udsigt mod Dubai Downtowns skyline.

Aftenen havde vi sat af til at besøge Dubai Mall. En monstrøs shopping-himmel med mere end 1.200 butikker på et areal svarende til ca. 50 fodboldbaner. Med ægte tæpper på gulvene (ihvertfald i den eksklusive afdeling) og ALT hvad et shoppehjerte kan begære. Her var alt fra HM til Chanel. Fra Aldo til Louis Vuitton. Helt uoverskueligt.

Det var fascinerende at se det mærkværdige mix af turister i trekking-sandaler og rygsække, mænd i hvide kjortler med traditionel hovedbeklædning og tilslørede kvinder med ENORME chaneltasker og meget høje Louboutin-sko under de sorte gevandter. Her var alle varianter af tilslørethed.  Der var helt utroligt mange smukke, smukke kvinder (ihvertfald det, man kunne se af dem). Deres make-up var perfekt og lidt overdrevet efter danske standarder – nogle var kun iklædt tørklæde om hovedet, imens resten af deres påklædning var meget “vestlig” og endda bemærkelsesværdig kropsnær for nogles vedkommende.

I de meget fine butikker sad damerne i deres guldbroderede tilslørethed, og fik serveret te, imens de udpegede de mange Louis Vuiton eller chanel tasker de lige havde udset sig. Eller med stor fornøjelse prøvede Louboutin-sko. Lugten af penge og forbrug var intens!

Jeg selv faldt HÅRDT for et par Dolce & Gabbana sko i guld. Men selv jeg bliver altså nærig når prisskiltet siger 12.000 kr. De har det vist også bedre i Dubai med resten af deres dekadente designervenner end her i Midtjylland, Danmark.

Til gengæld købte jeg disse dejlige Jimmy Choos:

Så skulle vinerstilen være sikret.

Og så smagte jeg kamel-kakao – lyder ikke specielt lækkert, men smager himmelsk. Elsker den lidt rituelle, langsomme måde den serveres på. En lille smule flydende chokolade i bunden af kruset – og så skal man selv tilsætte varm mælk og røre grundigt:

Mit første indtryk af Dubai var noget med masser af penge-mennesker, masser af sand, masser af kraner og masser af luksus. Og alle mulige (helt sikkert pinligt dårligt betalte) udlændinge i servicefag. Mest af alt mindede det mig lidt om Las Vegas med et mellemøstligt tvist.

Følg med i del 2 om “Mig og Dubai”, hvor fru Appel tager alene på shopping, og gør noget ikke mange gør i Dubai: GÅR på egne ben til et shopping-mall.

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin