Fru Appel i Hovedstaden

Min fredag var hæsblæsende.

Som sædvanligt sad jeg (iført korset, selvfølgelig) på min kontorstol kl. 7 sharp.

Men ikke så længe, først gik turen til ny skønhedspusher (jeg vender stærkt tilbage med en beretning om dette yderst tilfredsstillende nye bekendtskab) og derefter måtte der turbo på Mini’en for at nå min frisørtid. Det var iøvrigt sørgeligt. Det var sidste gang min dygtige frisør skulle have fingrene i mine lokker. Hun stopper. Jeg føler mig lidt som en forældreløs i håret.

Endnu en omgang turbo-Mini hjem til den private residens. Smide nogle klude mv. i en taske og i fuldt firspring til hovedstaden, hvor aftenen bød på jobmæssige udfordringer som frue til hr. Appel.

I det mindste så jeg godt ud:

Min frisør havde sørget for at give mit hår den der helt klassiske Hollywood-Diva-Stil. EEELSKER glamour på den klassiske måde.

Hr. Appel så som sædvanlig også godt ud:

Vi spiste først på en Libanesisk restaurant, hvilket jo var en helt ny oplevelse, når man kommer fra provinsen. Libanesisk mad er spændende, bestemt. Brødet ekstremt velsmagende. For en god jysk pige var der dog slet ikke mad nok, og det meste af aftenen drømte jeg hede drømme om 1) en ORN’LI’ bøf eller 2) en hotdog med det hele, minus sennep. Heldigvis var der lakridser i minibaren på hotelværelset. Således kan man igen sige, at lakrids blev min redning. Denne gang fra sultedøden.

Efter restauranten stod den på Cocktailbar med masser af jakkesæts-klædte mennesker og cocktail-waitresses (måtte sige ordet) iført lysende røde halloween-djævlehorn. Personligt har jeg dog altid mest været til steder hvor man danser! Helst ret grimt. Og til disco-pop og latinmusik. Havde dog en hel klar fornemmelse af, at det ikke var det rette sted at initiere en fælles bootyshake. Og måske var det godt nok, for mine smukke, smukke Cavalli-sko (gamle, og for længst udsolgt) egner sig ikke til meget andet end at sidde i:

Vi var tilbage på værelset kl. 2 – laaangt over min sengetid, men man skal jo passe sit arbejde…. Vi boede på Tivoli Hotel – det var ok; er dog ikke specielt imponeret.

Sådan en aften, hvor man jobber som frue er lidt speciel. Man skal selvfølgelig være pæn at se på. Så skal man kunne konversere på et ret højt niveau. Dog helst ikke om kontroversielle emner. Man må ikke drikke for meget. Men må på den anden side heller ikke være for genert (mao: man skal som minimum smide 3-4 glas bobler indenbords – og så holde en pause).

Lørdag tog vi hurtigt hjem til Herning efter et smut på Café Victor for at få morgenmad. Nu kunne jeg jo udbrede mig om dette velkendte Københavnersteds fortræffeligheder. Faktum er dog, at der gik omkring en halv time før vi fik vores mad. Det var slemt, for jeg var stadig sulten efter mit libanesiske eventyr. Maden var ok uden at være prangende – men æblemosten var bare FANTASTISK.  Og så sad Annegrethe Bjarup Riis og nød en Latté – lige bagved mig. Hun er godt nok en smuk kvinde, skulle jeg hilse at sige.

Lørdag aften var helliget Halloween – og vi havde personligt besøg af Jason Voorhees:

Det var dejligt at have en aften med børnene – for i de næste 3 weekends svigter jeg dem på det groveste:

På torsdag tager jeg med hr. Appel til Dubai og bliver der weekenden over – og den efterfølgende fredag er det “Hola Mexico!!” Den længe ventede parferie, hvor jeg ikke er “fru Appel” men bare Line. Føler mig ret glamourøs og diva-agtig med al den rejseaktivitet til eksotiske steder. Trænger faktisk også til lige at koble helt af og indtage et poolområde iført bikini og Mimosas.

Fru Appel

Følg mig på Facebook og Bloglovin