Fru Appel på Glatis

Der har været meget stille på bloggen den seneste tid – forklaring følger – (jeg gider nemlig ikke skrive blogindlæg med brug af KUN venstre hånd – sorry, min tålmodighed rækker ikke)

Jeg tror, at universet forsøger at fortælle mig, at jeg har behov for at tilbringe hele vinteren under varmere himmelstrøg

ØV. Knap er man kommet hjem fra den caribiske sols velsignelser, og må imødese en kold, våd, blæsende dansk vinter. Det eneste gode er, at man kan prale med sin gode tan… (tog en masse hårdt arbejde på solstolen) – og hvad sker der så?

BUM. Fru Appel i stilletter havde ikke lige overvejet at dansk vintervejr kan medføre glatte fliser ved vores indgangsparti. Fliser, der ikke tåler saltning og sand (ÅNDSSVAGT…men det fik vi så først at vide, da de VAR monteret).

Så – 2. dagen efter hjemkomst, stadig med jetlag – og derfor halvsovende – træder jeg ud på fliserne. I dagens anledning har jeg iført mig mine ret nye over-knee støvler med en heftig stillet. Ét skridt – og SÅ ligger jeg der. Midt på fliserne. Gjorde egentlig ikke så ondt til at starte med, men dog nok til at jeg spreder alle de værste eder og forbandelser jeg kender ud over vores ellers pæne kvarter. Er ret sikker på, at et par børn har lært nogle nye ord! Måske endda de voksne også har fået udvidet deres vokabularium.

Nå – men jeg nærmest kravlede tilbage i huset. Jeg var OND i sulet og skældte ud på alle i min nærhed. Særligt hr. Appel, der fik på puklen for de stupide fliser. Og de ER altså i særklasse glatte, selvom de også er helt enormt flotte. Men det ER måske ikke KUN hans skyld, eftersom jeg insisterede på, at det var disse – og KUN disse – fliser jeg ville have lagt ved vores indgangsparti.

Efter min uelegante retræte tilbage i huset skiftede til fornuftige flade støvler, med tårerne lige under øjenkrogen – og så tog jeg på arbejde (med de højhælede i en taske selvfølgelig, man må ALDRIG gå ned på skoene).

Efter et par timer fik jeg mere og mere ondt i min nakke og i min skulder – og jeg tog til lægen, da jeg slet ikke kunne holde ud at sidde på kontorstolen.

Lægen sendte mig direkte videre til sygehuset til røntgen og skadestue.

Her sad jeg så og ventede i 2 timer, inden de meddelte, at de desværre ikke havde tid til at se på mig, og jeg fik en tid til dagen efter. Var efterhånden fuldstændig trekantet og bedøvet af smerterne i ryg, nakke og skulder.

Dagen efter – efter en grundig undersøgelse af både sygeplejerske, læge og fysioterapeut, blev det konstateret, at mine muskler i nakke, ryg og skulder er gået i panik. Så jeg blev ordineret smertestillende, slynge til højre arm (skal hjælpe skulderen med at slappe af) og det dummeste: 1 uges sygemelding. ARGHHHH. Med Afslapning og ro.

Her ses jeg uden make-up – stadig med tan – og på grund af kameraet smiler jeg – men jeg er IKKE nem, når jeg har ondt, skulle jeg hilse at sige.

Dårlig samvittighed overfor kolleger og chef. Først har jeg holdt ferie i 11 dage, og derefter bliver jeg sygemeldt, straks jeg kommer hjem.

Måtte så konstatere, at en lille uges tid har det været enormt svært at skrive med 10-finger systemet, da min højre arm har været ude af drift. Så jeg har været begrænset til kortere opdateringer på Facebook, og bloggen har været SÅ forsømt. Men nu går det bedre. Er tilbage på arbejde – og tilbage på bloggen.

For jeg var jo ikke syg. Heldigvis var der “Kardashians” og “Dr. Phill” i fjernsynet, ellers havde jeg da for alvor fået fnidder. Silverlinings!