Billedet har ikke rigtig nogen relevans for indlægget, synes bare jeg er så pæn på det, at jeg blev nødt til at blære mig lidt. Det er iøvrigt taget i Cape Town. Første dag – mandag – efter ferie. De sædvanlige “ihhhh…hvor er du blevet lækker brun” (hvad jeg for en gangs skyld rent faktisk er – min kosmetolog bliver skuffet, når hun ser mig) og lige så sædvanlige ønsker om at høre, hvordan min ferie har været. Ægte interesse. Jeg holder meget af min arbejdsplads og mine kolleger – der generelt er dygtige, begavede mennesker, udstyret med en sund portion humor. Det er ligesom et krav, hvis man vil overleve som en del af en hospitalsadministration. De udskældte “kolde...

Min sundhedsregel (eller vejledende retningslinje) nr. 3 i projekt “Slangeskinds-Bikini-Klar” handlede om, at sundhedsprojekter – eller sundhed i det hele taget –  ikke må fylde så meget i mit liv, at det er en stressfaktor. Det må til gengæld godt være en “hyggelig hobby” Men det fik mig selvfølgelig til at tænke lidt mere på fænomenet “Stress” og da i særdeleshed min personlige oplevelse af det. Idag holdt jeg på mit arbejde et lille oplæg for mine nærmeste kolleger om dét at have stress. Altså bare mine personlige oplevelser – fuldstændig renset for almindelige facts. Og det var ikke så nemt, at stå der, overfor mine kolleger, som jeg faktisk er meget glad for, at hælde min sjæl ud.  Jeg...

Det har været en heftig vej med bump op- og nedture… Først og fremmest lidt bikinishopping, der havde været fuldstændig utopisk for et par uger siden: Superbillig bikini fra HM – der kan købes her Nu starter jeg på arbejde igen i morgen – nye boobs and all… Jeg har stadig ingen “størrelse” på dem, udover jeg indimellem synes de virker RET store på min korte overkrop. Hr. Appel er BEGEJSTRET. Havde egentlig slet ingen problemer, før jeg havde været til 2-ugers kontrol og fået at vide, at “stroppen” (et torturinstrument, der bindes rundt om nyopererede bryster for at holde implantaterne nede) kunne droppes. Det var så en RIGTIG dårlig ide. Samme nat vågnede jeg op med en smerte, der...

Da jeg var barn – i folkeskolen – prøvede jeg i nogle år at blive mobbet. At blive holdt udenfor. At blive bagtalt. Det var hårdt – og det har trukket nogle tråde med sig ind i mit voksenliv, på den måde, at jeg indimellem kan føle mig socialt akavet i flokke af piger, og også finde det vanskeligt at stole på nye venskaber. Heldigvis kan man sige, at mobningen også har gjort, at jeg har taget en beslutning om at stå ved den jeg er. Med alle kurver, firkantede holdninger, anderledes påklædning og en sarkastisk/humoristisk tilgang til livets genvordigheder. En hård tone, kan man vel kalde det. Og det fungerer faktisk ret godt for mig. Beslutningen indebar lidt, at...

Øv altså. Har SÅ travlt denne uge. Og altså ikke travlt som i “datid-travlt” hvor jeg levede mit crazy “overflade-overskuds-liv” ment travlt som i “mit hoved eksploderer snart, fordi min hjerne stadig ikke kan håndtere konceptet flere-bolde-i-luften”. Indimellem dukker bitchen Stress op i min hverdag – og sådan er det altså lige nu. Jeg flyver og farer rundt – både i virkeligheden og i mit hoved. Der har været lidt problemer i en af ungernes skoler. Min unge har et hidsigt temperament, så det er ikke heeelt uvant for os – vi arbejder på det, men temperament er ikke altid så nemt at styre (heller ikke for barnets mor, ahem). Jeg synes den anden familie har vist en meget grænseoverskridende...