Denne regel er jo så nok lidt særligt tilegnet os, der har stress - og som ikke har lyst til at
Se næste indlæg >
Er livet bedre efter stress?
Min sundhedsregel (eller vejledende retningslinje) nr. 3 i projekt “Slangeskinds-Bikini-Klar” handlede om, at sundhedsprojekter – eller sundhed i det hele taget – ikke må fylde så meget i mit liv, at det er en stressfaktor. Det må til gengæld godt være en “hyggelig hobby”
Men det fik mig selvfølgelig til at tænke lidt mere på fænomenet “Stress” og da i særdeleshed min personlige oplevelse af det.
Idag holdt jeg på mit arbejde et lille oplæg for mine nærmeste kolleger om dét at have stress. Altså bare mine personlige oplevelser – fuldstændig renset for almindelige facts.
Og det var ikke så nemt, at stå der, overfor mine kolleger, som jeg faktisk er meget glad for, at hælde min sjæl ud. Jeg forsøgte at give dem en ide om hvad stress har gjort ved mig og mit liv. De tog heldigvis godt imod det, og vi havde en supergod snak efterfølgende. Faktum er, at stress har gjort meget ved mit liv. Men meget lidt godt.
Og her er det så kæden hopper af for mig:
Mange mennesker, der har været igennem et forløb med stress, fortæller bagefter om, hvordan det har beriget deres liv, at de nu er kommet igennem en krise – og har lært en masse om sig selv.
For mig er det rimeligt enkelt: Jeg gik i stykker – og jeg blev limet sammen lige der, hvor skårene sad. Men der, hvor jeg er limet – der er der større risiko for, at jeg går i stykker igen.
Jeg var egentlig ret tilfreds med det menneske jeg var før stress. Det irriterer mig grænseløst, at jeg nu har fået en slags overbygning der gør, at jeg er nødt til at være forsigtig i mange af livets forhold, så jeg ikke ryger ned i stress-hullet igen. Har man først været der en gang, er det nemlig meget lettere at indløse returbillet.
Hvad jeg har lært? Jamen jeg har lært, at jeg ikke skal stille urimelige krav til egen kapacitet – men det vidste jeg sådan set godt i forvejen. Jeg agerede bare ikke derefter. Og så gik jeg i stykker. Men ellers har jeg ikke haft sådan nogle “klart-syns-øjeblikke” der har givet mig indsigt i, hvem jeg egentlig er. Mit autentiske jeg er så at sige udeblevet.
Der er ikke i mit forløb dukket mere op om min personlighed, der faktisk var rimeligt færdigbagt i forvejen. Jeg har bare været syg – og nu vil jeg gerne være rask; og fuldstændig og præcis lige som jeg var før stress. Tak. Er der nogen, der sender noget medicin min vej – eller sjælelig superlim – så jeg ikke er svækket mere?
Stress er et livsvilkår som jeg nu må takle på samme måde som jeg takler alle mulige andre livsvilkår. Men er livet bedre efter stress? Er jeg et mere klarsynet og helt menneske? Nej. Jeg er stadig bare Line. Thats it. Over and out.
Fru Appel
Hej Appel,
Du lyder som en stærk kvinde. Jeg har selv flere gange været ved at gå ned med stress pga. et for højt arbejdspres – for høje forventninger fra ledelsen og alt for mange overarbejdstimer. Jeg har dog netop været på et to dages kursus i præsentationsteknik og personlig gennemslagskraft http://www.supplement.dk/kursusudbud/undervisnings–og-praesentationsteknik/praesentionsteknik-med-personlig-power.aspx udbudt via mit arbejde. Det har efterfølgende gjort noget for min arbejdssituation og min stres faktor, som er faldet betydeligt. Jeg har fået nogle værktøjer, der har gjort mig i stand til – meget mere effektivt – at komme igennem med forslag og budskaber hos både ledelsen og kunder, som jeg arbejder for. Jeg tænker, at det handler om at finde nogle brugbare værktøjer, der kan befri dig fra din stress. I mit tilfælde har det været nogle faglige værktøjer, som har løftet min egen kunnen og selvværd betydeligt.