Ting jeg har lært af stress…

Jeps.. så fik jeg færdiggjort 2 dages hjerne-eksploderende kursus ud i forhandlingens finurligheder. Det var vildt godt. Endelig et kursus, hvor man faktisk lærer noget helt konkret, som man kan proppe i den faglige værktøjskasse og bruge umiddelbart. Og det gjorde jeg så. I morges til en forhandling om en kontrakt.

Men ellers er jeg træt.. som jeg vist har skrevet før, har jeg for ret nylig været nede med stress, ovenpå et år i et absolut hæsblæsende tempo på arbejde og i fritiden. Jeg burde nok have luret, at jeg havde et problem, da jeg havde fået en vane med at ryste enormt meget på hænderne, når jeg kom hjem fra arbejde.

Selvom jeg (desværre) ikke er typen, der bare synes at sygdom har givet ny mening til livet, må jeg dog indrømme, at jeg har taget et par ting med mig i forbindelse med det hersens stress – her er en liste over de vigtiste:

1. Stressede mennesker må IKKE have humor. Dårlig ide at lægge billeder på Facebook af sig selv, der sidder på terrassen med en bog og god kaffe – og så skrive om, at det at have stress, kan have sine fordele. Man må HELLER ikke joke med sin stress. Selvom man har humor, og stress jo ikke nødvendigvis grundlæggende ændrer personligheden. Folk forventer at man er sådan lidt deprimeret og alvorlig. De kigger væk, når man fortæller stress-jokes. Just saying

2. Stress er tabu. Og nogle mennesker har det med at kigge desperat på et ikke-identificerbart punkt i horisonten, hvis man snakker for meget om det. Eller måske tror de bare det smitter?

3. Lidt i tråd med nr. 1: Forvent ikke at et menneske med stress ændrer sig fuldstændigt. Og er man selv ramt, må man ikke selv forvente, at man forandrer sig. Man er stadig sig selv på godt og ondt. Stress definerer ikke den ramte som person. Det er sideordnet

Grunden til at jeg kom til at tænke på hele mit stress”eventyr” er nok, at jeg kan fornemme, at disse lange kursusdage har været lige i overkanten af, hvad jeg kan klare, efter jeg er kommet tilbage på arbejde.

Jeg valgte i sin tid, efter 1 måneds sygemelding, at bede om (ubetalt) orlov. Orkede bare ikke at forværre det hele med endeløse møder og krav fra det kommunale system. Da jeg skulle tilbage på arbejde startede jeg på 25 timer om ugen (igen for egen regning, efter eget ønske) og forsøger at holde min erhvervsmæssige indsats i timerne fra 7-12. Men kursusdagene var jo så noget længere… og det har slidt mig.

Idag kom jeg så hjem lige over middag, og jeg har bare været SÅ træt. Så træt. Og i vanlig fru Appel-stil vælger jeg selvfølgelig at forsøge at spise trætheden væk. Goddag cookies. Goddag lakridspibe og Goddag popcorn. Til gengæld ikke rigtig noget fornuftig mad.

Så; fokus må nu være på noget ordentlig mad – og hvis jeg har brug for at binge helt vildt, må jeg jo bare drikke noget af min dejlige Pukka-te.

Desuden har jeg brug for noget lidt lyn-tabe-agtigt de næste par dage. I weekenden står den igen på fruelige forpligtelser i form af VIP-arrangement til Lady Gaga koncert her i provinsen.