Kender I det? Nogen har såret jer helt vildt. Altså; vi taler hjerteknusende, ar-fremkaldende, livsændrende såret. På den pinefulde måde, så man nærmest kan føle sjælens hudløshed fysisk. Hvordan sjælen vånder sig og smerter næsten hver gang man rører sig, tænker eller forsøger at komme videre.  En slags åndelig asfalteksem. Og desværre findes der jo ikke Panodil til sjælesmerter, ej heller en eller anden sjælesmertedræbende creme. Så det nemmeste er at vælge at dvæle i uretfærdigheden, i svigtet, i smerten. At smede en offerlænke, og forvandle sig til en forslået lænkehund, der er helt afhængig af andre for at overleve. Man har ellers prøvet det hele. Læst og gemt 100 velgørende citater, tændt 100 lavendel-duftlys og skrevet 100 sider...

–o0o– Eufori.. og jahhhh.. nyt projekt. Ny sti. Ny vej at følge imod et lykkeligere og bedre liv.. og måske endnu et redskab til at komme godt og konstruktivt igennem midtvejskrisen. Beslutningen er taget. Sunde kurver er vejen frem. I mit seneste blogindlæg skrev jeg om, hvordan jeg vil hive mig selv ud af diætkulturens klør. Et sted jeg har siddet godt og grundigt fast i de seneste 40 år, med megen selvhad, nederlag, tårer og buler i selvtilliden til følge. Det har fyldt SÅ meget. Alt for meget. Og er desværre en del af en nedarvet kultur blandt kvinderne i min familie. På den måde er jeg stærkt tilfreds med, at jeg ikke har en datter, jeg kan ødelægge...