Sunde kurver og midtvejskriser ❤️

–o0o–

Eufori.. og jahhhh.. nyt projekt. Ny sti. Ny vej at følge imod et lykkeligere og bedre liv.. og måske endnu et redskab til at komme godt og konstruktivt igennem midtvejskrisen. Beslutningen er taget. Sunde kurver er vejen frem.

I mit seneste blogindlæg skrev jeg om, hvordan jeg vil hive mig selv ud af diætkulturens klør. Et sted jeg har siddet godt og grundigt fast i de seneste 40 år, med megen selvhad, nederlag, tårer og buler i selvtilliden til følge. Det har fyldt SÅ meget. Alt for meget. Og er desværre en del af en nedarvet kultur blandt kvinderne i min familie. På den måde er jeg stærkt tilfreds med, at jeg ikke har en datter, jeg kan ødelægge med alt det her, selvom jeg kan mærke på mine sønner, at også de på forskellige måder er påvirkede af min sygelige optagethed af krop og vægt. Det gør mig ked af det. Men det er, hvad det er – og jeg er jo nødt til at tage ejerskab over det faktum, at jeg desværre ikke har været god til at skærme dem fra den del – de har mao levet med en mor med konstant fokus på slankekure. Jeg er blevet klart bedre med årene, men sundt er det aldrig blevet.

Min beslutning om “sunde kurver” er jeg stadig glad for. Meget. ikke at det indtil videre har ændret særlig meget i mit liv, for 40 års mindset ændrer sig ikke sådan lige fra dag til dag.

Så efter den første eufori havde lagt sig stod spørgsmålene sådan set i kø: Sunde Kurver? Ingen slankekur? WTF? Hvordan gør man egentlig det? Det sørgelige svar er; jeg aner det ikke? Mit fokus på sundhed har altid været “slank” Altid. Jeg har aldrig spekuleret på “sund” uden “slank” og det er i virkeligheden meget usundt.

Nå – men fremdrift. Google er min ven, tænkte jeg. Så efter at have spekuleret lidt over, hvad jeg skulle søge på, tastede jeg simpelthen ordene “Hvordan bliver man sund?”

Af de hits jeg fik handlede vel 85% om, ja, du gættede det.. hvordan man bliver slank. Slankeprodukter, artikler om slankekure mv. stod i køb for at oplyse mig om alt det, jeg prøver at slippe. Det siger jo lidt om, hvad det er for en usund diæt og slank-fikseret verden, vi lever i.

Men jeg giver ikke op så let, og heldigvis er jeg jo også i stand til at tænke selv. Så imens jeg stod i køkkenet og forsøgte at komponere en sund ret til familien (pasta med laks, tomat, hvidløg og spinat) tænkte jeg over, hvad min egen definition af at være sund egentlig er?

I virkeligheden tror jeg ikke det er raketvidenskab. På et af de Facebook-opslag, der kickstartede min sunde rejse, var der en, der skrev “en sund sjæl i et sundt legeme”. Han var godt nok en af de der, der mener, det er ok at kalde Jada en hvalros, fordi hun jo “selv er ude om det”, og han mener utvivlsomt at slank for enhver pris  = sund. Alligevel resonerede det med mig, og sætningen hang fast. For han har jo ret. Sundhed er selvfølgelig ikke bare et spørgsmål om at spise fisk 2 gange om ugen og huske sine grøntsager. Det er jo hele pakken, krop og sjæl, der skal være med, for at det for alvor batter noget på sundheden – og livsglæden. Tror jeg. Et interessant faktum er, at mennesker ramt af psykisk sygdom lever 7 – 10 år kortere end den almene befolkning. Til sammenligning reduceres levetiden for mennesker med en BMI på 30-35 statistisk “kun” med 2-4 år. Og nyere forskning tyder på, at mennesker med stress ældes hurtigere end den almene befolkning. Indtil videre har jeg jo ikke prøvet det. Men det der med “En sund sjæl i et sundt legeme” virker som en ret god pointe.

Til gengæld bliver opgaven jo ikke mindre, når man ikke bare kan nøjes med at lave pasta med laks, men også er nødt til at give sin sjæl en sundheds-makeover.

Pyha.

Jeg har meget bagage – som man jo har, når man har levet i næsten 50 år. Og der sidder givet meget skrammel fast på min sjæl. Skrammel jeg sagtens kan være foruden. Herunder min sygelige tilgang til vægtspørgsmålet og mad, men også i forhold til, hvornår jeg tillader og tilskynder mig selv til at være glad. Hvornår jeg lader mig selv flyde hen i nydelse, uden skyld men bare for at fodre min sjæl med… nydelse. Hvornår og hvorfor slår jeg mig selv i hovedet med mine fejl og mangler? Hvorfor taler jeg til mig selv på en måde, jeg aldrig kunne drømme om at tale til andre mennesker på? Det er ret banale spørgsmål – men det gør dem jo ikke mindre vigtige.

Så; Sund sjæl og sundt legeme. Ikke at min sjæl som sådan har det skidt, men den har det måske lidt kedeligt indimellem, og den er måske også lidt presset af de ting, jeg nævnte ovenfor. Min krop har jeg udsat for så uendelig meget igennem årene. Mærkelige slankekure. Den er blevet sultet, trænet til stadiet hvor det svimlede for mine øjne. Jeg har overspist og siddet så stille, at mine omgivelser givet har følt trang til at tjekke min puls. Jeg har fyldt mig med pulver og kemi. Prøvet alt fra Keto til High-carb. You name it.

Så jeg starter lige nu med babysteps. Jeg smiler til fremmede. Jeg nyder de sidste sommerdage og at køre i min lille cabriolet med vind i håret og pop i radioen. Jeg har købt en ny slags frugt, som jeg er blevet meget glad for (blommeabrikoser.. helt nyt for mig, smager FANTASTISK) og fremfor alt – det vigtigste lige nu; jeg taler til mig selv med samme tålmodighed og kærlighed som jeg viser de mennesker jeg elsker. Bum. Ikke raketvidenskab. Vi ved det alle sammen godt, ikke? Utroligt at det skal være så svært at behandle sig selv ordentligt!!

Hav en fabelagtig fredag og en fantastisk weekend.

Fru Appel