Korsettet på nye eventyr

Igår var jeg iført korsettet i næsten 8 timer. Tog endda en lille lur på sofaen iført mit latex-mareridt.

Følte mig derfor lidt modig idag. Besluttede – måske overilet – at idag skulle være dagen, hvor korsettet skulle med på arbejde.

Jeg var dog lidt bekymret: Ville jeg besvime? – ville kollegerne tro, jeg rendte rundt med kondomer i lommerne på grund af den svage latex-odoeur, der følger med mig? Ville jeg kunne fokusere på at arbejde, med tingesten gnavende sig ind i min hud? Er det overhovedet tilladt at være iført et latex-korset, når man er en seriøs jurist-type, der gerne vil tages alvorligt?

Men, jeg kunne – uanset hvad – glæde mig over, at jeg tog på arbejde med en killer-pin-up krop på 50er måden.

Læg mærke til det selvtilfredse smil. HOLD.NU.OP en talje, man får, når man iklæder sig korset under en stram kjole – det er DET HELE VÆRD! De første par timer, ihvertfald.

Wauuuuu…

Og maven er noget, der minder om flad:

Selvom jeg ser sur ud. Det er mest fordi jeg bare ikke er særlig god til det der med selfies i et spejl!

Nærbillede af kurverne. Godt nok ikke verdens tydeligste – men alligevel.

(Kjolen er fra YAS, cardiganen on oldsag fra Karen Millen, sko fra Irregular Choice (flere år gamle), strømpebukser er de billigste fra HM (kan ikke fordrage strømpebukser, der skinner, så køber altid de billige, matte), armbånd fra HM)

Jeg arbejder jo fra kl. 7 – 12 – og jeg synes faktisk det gik helt ok.

Det værste er, at det er svært at sidde ned. Man er nødt til at sidde stiv som en saltstøtte, til gengæld falder man ikke sammen i ryggen, som mange kontornussere (som jeg selv) har tendens til, når de sidder koncentreret foran skærmen. Med andre ord får man øjeblikkeligt en bedre holdning. Altså fysisk.

Jeg har aldrig brugt hæve-sænke funktionen på mit skrivebord (fy, Fru Appel) – og nu har jeg pludselig fået brug for det, fordi det altså er behageligere at stå op, så kanten af korsettet ikke gnaver mine ribben i stykker. Desværre måtte jeg konstatere, at mit skrivebord ikke virker (og det var så først i dag jeg konstaterede det, efter 7,5 års ansættelse) Må iøvrigt også vurdere fordele og ulemper ved at stå op. Kan umuligt stå op en hel dag i høje hæle! Så jeg er nødt til at skifte lidt, tror jeg. Nu skal jeg først og fremmest have nogen til at fixe mit skrivebord.

Må dog sige, at jeg går og står mere end normalt, når jeg har korsettet på – og isoleret set er det jo en rigtig god bi-effekt.

Fik EN MASSE komplimenter og bemærkninger til min “justerede” figur. Altså jeg har jo tabt mig en 12-13 kg siden nytår, fået lavet bryster og fedtsuget hofter, så selvfølgelig er der sket en del med min fysiske fremtræden. Men korsettet er nok det, der har affødt de fleste kommentarer. Som sædvanlig kunne jeg ikke holde mund med min hemmelighed, og fortalte selvfølgelig om korsettet til gud-og-hver-mand. Primært positiv feed-back – og også en del himmelvendte øjne.

Efter arbejde var jeg både i et supermarked, slæbte poser og hentede pakker på posthuset, altsammen strammet ind i latex-monstret. Og altsammen uden at besvime. Jeg var MEGA-stolt.

Jeg glemte fuldstændig at drikke min sædvanlige protein-morgenmads-shake idag. Tilskriver den manglende madlyst, at jeg er så meget strammet ind. Har faktisk ikke nævneværdig appetit. Ikke at det er sundt – men meget praktisk, når man skal i aftenkjole på fredag!

Jeg tog korsettet af, da jeg kom hjem – efter 6 1/2 time. Men kun for en kort bemærkning, imens jeg spiste og fik noget at drikke. Mit maveskind så forfærdeligt ud. Med sådan nogle “stram-ind-linjer” over det hele, som man også får, når man går i for stramme bukser. Nu bare over hele mave-arealet. Og så har jeg en rigtig grim rød rand under brystet. Det er som om mine ribben bare er for brede i forhold til resten af min krop – for det er faktisk det mest ubehagelige ved hele oplevelsen, at korsettet virkelig trykker på mine ribben.

Da dagen havde været sådan en succes, besluttede jeg mig at nuppe den sidste tilladte 1 1/2 time iført korset. I den INDERSTE hægte. WUHUUUU…. Godt nok er min vejrtrækning nu endnu mere overfladisk, og jeg mangler helt sikkert ilt til alle vitale dele, vil heller ikke udelukke, at der kommer et par blå mærker – men altså…

Indtil videre er jeg fan. Ked af at sige det. Måske er det iltmanglen, der taler – men det er jeg altså.