Mig og Dubai – Del 2.

På dag 2 skulle hr. Appel ikke helt så tidligt op og spille golf – så vi besluttede at give morgenmadsbuffeten en chance. Først skulle hr. Appel dog gøre sig klar til dagens golfeventyr – og jeg er altså dybt fascineret af et syn som dette, der mødte mig, imens jeg ventede på, at hr. Appel skulle blive færdig under bruseren:

Det er bare så fascinerende, hvordan nogle mennesker ordentligt lægger alt til rette og klar på den cool måde – imens andre (som fx Fru Appel) kaster sig med dødsforagt over halvt udpakkede kufferter i en evig kamp for at finde lige netop dén BH, der passer til dagens outfit.  De siger at modsætninger mødes…og i hr. Appels og mit tilfælde er det ihvertfald sandheden.

Morgenmadsbuffeten var iøvrigt den største jeg i mit liv har oplevet. Her var alt fra “æggekok” til pandekager, nuddelsuppe, kager, pandekager, friskbagte croissanter og selvfølgelig juice i enhver tænkelig sammensætning. Blev ret glad for lemon/mint versionen! Desværre glemte jeg – i min glæde over al den fantastiske mad – at tage et eneste billede. Til gengæld fik jeg en himmelsk oste/champignon omelet.

Da hr. Appel var sendt ud at lege med sine golfkammerater, var mit formiddagsprojekt at spadsere over til det nærliggende mall. En lille sag med kun 550 butikker. Ret provinsielt efter min “Dubai Mall oplevelse”, men fint til en lille solo-ekspedition.

Det var faktisk lidt uhyggeligt. Der var vel 200 – 300m til Mall’et fra hotellet. Bare forbi Intercontinental, ned ad trappen, forbi Hard Rock Café og vupti. Men der var bare INGEN mennesker på det store, brede, fine fortov. INGEN. Det er altså rigtigt, hvad de siger: i Dubai GÅR man ikke, man kører. Og den der fornemmelse af at være helt “Palle alene i verden” er lidt spooky, når man ikke kender stedet.

Den uhyggelige fornemmelse forsvandt dog straks, jeg gik ind ad indgangen. Igen var der mennesker af alle typer og nationaliteter. Denne gang virkede det dog, som om der var flere lokale. Ihvertfald var der flere tilslørede kvinder end turister. Til gengæld var de ikke helt så ekstravagante i stilen som de kvinder jeg havde set i Dubai Mall, og dette mall havde da heller ingen af de helt fine High End butikker, som Chanel, Gucci osv. Men her var dog DKNY og Diesel – og en masse andre butikker.

Jeg brugte “Marks and Spencer” som pejlemærke, da jeg var panisk angst for at fare vild (jeg kan fare vild i et badekar). Det tog 2-3 timer at gennemgå butikkerne. Mange gik jeg slet ikke ind i, men jeg fik dog shoppet igennem på Aldos udsalg. Og så købte jeg et par lækre Guess sko, som skal gøre det ud for pool-sko på vores kæresteferie om et par dage. Ellers gik jeg bare og kiggede på mennesker og forsøgte at indsnuse stemningen i det vel-airconditionerede mall.

Her er et udsnit af mine indkøb. Der var udsalg, så jeg fik “det hele til det halve” Skoene som sagt fra Guess og ankelkæderne (i det pureste gul) fra Aldo. Jeg ELSKER altså bare udsalg. Der er ikke noget så opløftende som et godt tilbud!

Det eneste jeg fandt en anelse ubehageligt var faktisk at sidde alene og spise en bagel-club sandwich til frokost. Der sad et par mænd ved nabobordet, der blev ved med at kigge på mig – og jeg følte mig faktisk lidt udsat. Men måske var det bare min fantasi.

Efter mit udmattende shopping-eventyr gik jeg tilbage til hotellet. Stadig uden at møde et eneste menneske på fortovet. Jeg røg i en bikini og så direkte ned til poolen for at få en forfriskning:

Her er det en “Lifestyle by the Pool” en forfriskende jordbærdrik uden alkohol, vel at mærke. Det gode ved et muslimsk land er, at drinkskortet er fyldt med spændende alkoholfrie drinks. Nams. Temperaturen var omkring 30 grader – og det var faktisk ret behageligt – for ørkenluften er knastør.

Dagen blev afsluttet med middag på hotellet og tilhørende præmieoverrækkelse. Hr. Appel vandt intet. Overhovedet. Men han har jo også mig:

Kjolen er en meget gammel sag fra Bodyfrock. Et mærke, der stærkt kan anbefales til kvinder med kurver. Sko og clutch fra Jimmy Choo.

Og således afsluttede vi vores tur til 1001 nats eventyr. Eller vi skulle selvfølgelig hjem, og det var noget med at stå op kl. 4.45 for at tage bussen til lufthavnen. Pyha.

Og hvad synes jeg så om Dubai? Hmmmm… jeg har ikke den vildeste lyst til at komme tilbage. På mig virkede det hele noget kulturløst og ikke særlig autentisk. Shoppingen var fantastisk, hotellet top-lækkert og udsigten smuk. Men når man kom tæt på, var det mest sandede byggepladser og kraner, der dominerede billedet.

Til gengæld er alt nyt. De offentlige toiletter i særklasse de lækreste, jeg nogensinde er stødt på (havde næsten lyst til at flytte ind på det ene marmorpalads jeg besøgte på min shoppetur), bygningerne er imponerende flotte (dem, der er færdige ihvertfald) – men hvad betyder det, når man hele tiden går med en fornemmelse af, at det hele er et teatershow uden nogen dybde? Kan man lide fornemmelsen af en eksorbitant forbrugskultur – hvor begrebet “Money Talks” tages til nye højder – så er det helt sikkert stedet. Personligt ville jeg – til enhver tid – foretrække steder som New York.

Men misforstå mig ikke; jeg er glad for jeg kom afsted. Og hvis man bare vil noget med en lækker retreat og shopping, ja så er det ganske udemærket for nogle dages afslapning.

Nu skal så kufferten pakkes til kæresteferie – nogle gange har mit liv altså bare glamourfaktor i den helt store stil!!

Fru Appel

Følg mig Facebook og Bloglovin