Serena i Boxen

Igår var jeg på job som frue.

Vi var inviteret til noget VIP-arrangement i forbindelse med, at Serena Williams skulle spille i Boxen her i Herning.

Først var der middag med velgørenhedsauktion – og herefter havde vi så “floorseats” til de to kampe.

Jeg har ALDRIG interesseret mig for tennis – eller sport i det hele taget. Så min begejstring var til at overskue, da jeg klædt i Michael Kors kjole, cardigan fra Karen Millen, frakke fra Ted Baker (ALT i sort)  og stadig hævede øjne efter Restylanen ankom til Boxen.  Jeg fik selvfølgelig ikke taget et outfit-billede – men på denne “Restylane-dag-2-selfie” kan man da få et fornemmelse af hvordan jeg typisk ser ud til en mindre festlig lejlighed, når jeg er “på job som frue”

Diskret make-up, hævede øjne og lidt skinnende lip-gloss og vi er kørende!!

Hr. Appel var en af de få, der havde valgt at benytte sig af, at invitationen var +1. Og det mærkedes. For en gangs skyld følte jeg mig udenfor. Som om de tilstedeværende så lige igennem mig og det var tydeligt, at ingen troede, at jeg kunne bidrage med andet end historier om mine børn og mit privatliv. Dette animerede mig så til at kaste mig ud i en diskussion omkring demokratiet som kulturel præmis i Danmark. Tag den. Smed så mange fremmedord jeg kunne ind i mine sætninger (og jeg kan altså en del) og fik – på godt dansk – pisset mit territorium af.

Jeg ved jo godt at det kan være ligemeget. Men hvor meget sandhed der end er i det (og det er en del) HADER jeg at blive betragtet som intet andet end et kønt vedhæng til hr. Appel.

Hr. Appel så iøvrigt mega-skarp ud i 3-piece fra Ted Baker. YUM. Så selvom jeg var et stykke tilbehør til ham, tillod jeg mig alligevel at stråle lidt over min lækre mand.

Vi sad til bords med erhvervsfolk fra lokalområdet og nogle stykker fra KBH. Jeg havde det ikke specielt sjovt, men nikkede, smilede og kom med kommentarer (efter jeg ligesom havde fået slået fast, at jeg er en intelligent kvinde, med egne holdninger – der ikke kun rækker til børneopdragelse og den seneste kollektion fra Louis Vuitton)

Maden var god. Desserten dog skuffende (hvorfor sjusker de ALTID med desserten).

Jeg spottede mange kendisser – og uforvarende faldt jeg i snak med en af dem over buffetten – først bagefter gik det op for mig, at der var tale om en ret kendt sanger/skuespiller. Han så bare MEGET mere hærget ud i virkeligheden.

Efter maden kom tenniskampene. Først en herre-double – og bagefter Serena mod hende den kønne, jeg ikke kan huske hvad hedder, men som hr. Appel tog op imod 100 billeder af!!

Hun er en kæmpe kvinde med enorme muskler. Vi havde gode pladser, og hun var maksimalt 5-7 meter væk fra mig.

Den kønne Ana så sådan her ud:

Men du GODESTE, hvor var det kedeligt.

Aftenen sluttede med at min mave var MEGA-oppustet fordi jeg havde drukket en liter Pepsi Max og spist en stor bøf. Så min bordherre var så sød at ønske held og lykke med babyen WHAT????

Nå – han er tilgivet. Jeg kan ikke udelukke at jeg er lidt “generelt gravid” i faconen. Alt sætter sig på maven – og når man yderligere er blæst op som en ballon, hjælper det jo ikke.

Vi sov sent – men det gode var, at Hr. Appel lod mig slippe for endnu et arrangement i den lokale lederklub i aften. Et kedeligt arrangement. Istedet for har jeg brugt dag og aften med unger, hund og en del tanker.

Fru Appel