Sugar Withdrawal

Jeg har ikke spist sukker siden 2. januar, hvor jeg druknede min mavepine i lakridspiber.

Nu er jeg så på 3. dagen og desperationen begynder så småt at indfinde sig. Jeg sender lystne blikke efter pålægschokoladen, tænker uartige tanker om  lakridserne og er parat til at gøre helt utænkelige ting med sukkerskålen. Jo, den er god nok – årets første sukkerafvænning er sparket igang. De næsten faste tidspunkter er starten af januar og når sommerferien er slut i august. Jeg har nærmest sådan en slags års-hjul.

Og det er ALTID den samme indre dialog:

Dag 1: Jeg er STÆRK..totalt. Jeg spiser ALDRIG mere sukker. Ligegyldigt hvor hårdt det bliver. NU skal det være – 134. gang er lykkens gang. På vej mod et nyt liv er jeg. Nemlig.

Dag 2: Det er hårdt. Det er hårdt…men jeg kan klare det. Det første døgn er det værste. Helt sikkert. Jeg overgiver mig ikke. Og urtete smager jo næææsten lige så godt som saftevand. Gad vide om man får abstinenser af en laber lave?

Dag 3: PIIIIIIIIIV. Sukker. Nu. Jeg tror måske jeg dør en lille smule, hvis jeg ikke får kunstigt åndedræt af en Othelleo-lagkage.

Den længste periode, jeg har overlevet uden sukker, var faktisk i den periode, hvor jeg arbejdede på at komme tilbage efter stress. I 3 måneder rørte jeg ikke sukker, søde sager, kager mv., men dog knækbrød og rugbrød. Måske fordi der var ret meget på spil lige dengang. Jeg tabte mig også. Nok også fordi mit stressniveau faldt ret drastisk – og så er det altså nemmere, det der med at tabe sig. Men sukkeret og de søde sager er min nemesis – jeg spiser nemlig forholdsvis fornuftigt i hverdagen, når vi ikke lige medregner de søde snacks. Så et par kg mindre på popo og flanker ville bestemt være en velkommen sidegevinst.

Nå – men jeg har sikret mig rigelige mængder metadon i form af saltmandler, et ordentligt lager lakrids-te, kanel-te og andre søde smagsvarianter og så selvfølgelig toppet op med mit allerbedste våben: Min viljestyrke. Den har dog desværre aldrig rigtig været noget at prale af, når det kommer til den store frister: Sukkermonsteret!

Jeg har ikke noget konkret mål med det her sukker-nej-halløjsa – men jeg ved, at jeg generelt har det bedre, når jeg ikke propper mig med søde sager. Min hud er pænere og jeg er i bedre humør (sidstnævnte nok mest fordi jeg føler mig mega-sej). Og det er jo faktisk gode værdifulde præmier her i det kolde, mørke januar-Danmark, hvor fornøjelse defineres som at stå i Kibæk til badminton-turnering med poderne kl. 7.15 lørdag morgen. Den slags kræver et mentalt overskud af en anden verden. Og nogle gange også en hindbærsnitte – men det er jo så dér min vaklende viljestyrke skal bevise sit værd!

Hr. Appel gør også sit for at hjælpe mig. Han hærder mig dagligt ved at nedsvælge 100-200g chokolade i mit påsyn, når han sidder ved siden af mig i sofaen. Det kære væsen. Det er jo altid rart, når nogen har ens bedste i bevidstheden.

Men nu truer dag 4 snart. Og kommer jeg igennem denne dag 3 – ja så er jeg allerede kommet længere end jeg har været i omkring 75% af alle mine sukker-rehab forsøg. Kryds fingre!

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Facebook og Instagram