2-ugers boob-update

Projekt “Slangeskinds-Bikini-Lækker”

bikini

Ej altså – kan jo slet ikke lade være med at købe bikinier til mine nye boobs (de skal jo gerne føle sig velkomne!). Bikinien kan købes her

Nu har jeg investeret i denne fra Asos. Den er måske lige vild og dristig nok til en kvinde i min fremskredne og meget lidt fast-i-kødet alder. Hr. Appel har dog selv udvalgt den blandt deres “fuller bust” bikinier – så selvfølgelig skal min krop nu iklædes skinnede slangeskind til sommer.

Efterfølgende – altså da jeg havde trykket “godkend” – kom jeg  i tanke om, at det jo muligvis stiller visse krav til min figur, som jeg ikke for nærværende kan indfri. Man kommer kun så langt med 800 ml skærefast silikone og en sugning på 700 ml fedt.

Efter operationen – og måske navnlig efter den seneste lidt trælse uge, har jeg levet HCHF – altså “High Carb – High Fat” hvilket ikke er den mest fantastiske kombi, når man skal flaunte bikinikroppen i Frankrig i juli. Man bliver sådan lidt slasket og ufast af det, skulle jeg hilse at sige.

SÅ: (tadaahhhhhh) Idag sætter vi igang – projekt “Slangeskinds-Bikini-Lækker”.

Hvad skal det indebære: Tjahhhhh…. nu går jeg i tænkeboks, og så vender jeg tilbage med de elementer, der skal være med til at gøre min krop smækker-lækker og klar til blåt metal-slangeskind inden jeg rammer Aix-en-Provence den 11. juli!

Første element kender jeg dog: Fra dette øjeblik er det slut med sukker. Helt slut. Ligesom i aldeles færdig med sukker. Slut. Hørte du det, Fru Appel? SLUT!

Jeg lider allerede. Suk.

sukker

 

Fru Appel

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

2-ugers boob-update