Suppekur – The End.

Som jeg skrev om her var jeg lige ved at miste humøret over de første 3 dages suppekur. Jordskokker, leveringsproblemer og andet fnidder fik næsten krammet på mig.

MEN; tingene ændrede sig drastisk i anden levering. Godt nok havde de formastet sig til at snige en jordskokke-variant (tomat/jordskok) med i kassen. Den valgte jeg at dømme ude – uden overhovedet at have smagt på den. Mit forhold til jordskokker bliver bare aldrig særlig varmt. Men de øvrige varianter var ganske udemærkede – særligt rodfrugtsuppen og tomat/peberrod-varianten var min smag. Sidstnævnte lugtede dog umiskendeligt af hundemad, når den blev varmet op. Heldigvis påvirkede det ikke den endelig oplevelse, der faktisk var lækker

De sidste dage af min flydende kost var derfor ganske fin. jeg var mæt – og kunne kun spise 3 supper om dagen. Faktisk var det ret lækkert, at spise varm suppe på de meget kolde dage først på ugen – også om morgenen. Jeg levede af supperne mandag – onsdag. Jeg havde ingen vilde “jeg-dør-hvis-jeg-ikke-får-lakrids” øjeblikke og i det hele taget er det svært at sige noget negativt om sidste del af suppeeventyret.

Incl. diverse “snyderi” i weekenden, har jeg tabt lige i underkanten af 2 kg – og det synes jeg faktisk er rigtig fint på en uge. Særligt fordi jeg i forvejen havde været lidt på “kur” – og fordi fredag-søndag ikke var optimal “suppekur” men kun sådan en delvist flydende omgang.

Men altså…onsdag, da jeg kom hjem fra arbejde, ventede dette her på mig:

Et læs mad, der rent faktisk kan tygges – 5 måltider om dagen, i alt mellem 1200 og 1300 kcal.

Sandt at sige havde jeg lyst til at snyde onsdag aften – fordi tanken om faktisk at tygge i noget kød virkede helt vidunderlig. Men jeg holdt mig på måtten og ventede til min morgenpause indtil jeg fortærede mit morgenmåltid:

Frugtsalat med vanillequark – i 100g er der ca. 70 kcal. Eftersom jeg jo ikke har spist sukker siden 3. januar – og de seneste dage primært  har spist “salt” mad i form af suppe (og lidt frugt), smagte det helt vidunderligt sødt. Noget af det bedste ved Sund Takeaways mad er, at man får forskellig morgenmad hver morgen, det nyder jeg virkelig. Når jeg selv laver morgenmad, får jeg det samme i lange perioder (jeg er simpelthen for doven til at være kreativ).

Men i modsætning til, når jeg har spist min “morgensuppe” blev jeg ret hurtigt sulten igen.  Jeg havde dog ikke taget mine mellemmåltider (kokos “kage” og frugt) med på arbejde, så jeg måtte sulte (og drikke sort kaffe og vand!!) indtil frokost:

Kyllingebryst med quinoa-tabouleh. Lækkert. Jeg kunne slet, slet ikke spise hele den store portion tabouleh. Her var både feta, mandler og tørrede tranebær til at give fylde, og det var overraskende lækkert, selvom jeg var så sulten, at jeg slet ikke gad varme kyllingen.

Dagens to sidste måltider var noget kokos-kage-agtigt. De smagte SÅ SYNDIGT – og med 402 kcal. pr. 100 g er det heller ikke noget, man skal leve af – men en anden favorit-ting ved Sund Takeawy er netop, at man får sine små “treats” hver dag. Et eller andet lækkert og syndigt. Det holder humøret oppe, og hjælper mig til IKKE at kaste mig over hr. Appels not-so-secret slik-stash. Det betyder så videre, at der er ro på den ægteskabelige front, for der ses ikke på slik-tyveri med nådige øjne i denne familie.

Aftensmaden nåede jeg slet ikke at fotografere, før jeg havde kastet mig over den. Til resten af familien havde jeg lavet biksemad af rester. Og det er en af mine LIVRETTER. Så det var sgu lidt hårdt at kigge ned på min tallerken, der var fyldt op med “Fajitasalat med bulgur”.  Smagen var der ikke noget i vejen med – men I ved – Biksemad…det er svært at konkurrere med.

Spiste  langt fra det hele (nærmere halvdelen) af den enorme portion, og nuppede måske en enkelt kartoffel og lidt selleri. Og øhm måske også en lille-bitte smule bacon fra yngstemandens tallerken.

Frugten droppede jeg i dag – men her til aften var jeg så sulten, at et stykke knækbrød med ost var nødvendigt, hvis ikke jeg skulle gå hen og blive ubehagelig for resten af familien. Man er jo nødt til at beskytte børnene!

Konklusionen på en uges suppekur er – at jeg var træt af det i starten, men fandt fidusen ved det, da der kom nogle supper, jeg kunne lide. Det overraskede mig, at jeg faktisk ikke oplevede sult og cravings – ellers tro følgesvende på en del af de uendeligt mange kure og kostomlægninger, jeg har forsøgt mig med.

Jeg køber ikke en suppekur igen, men kunne måske nok overveje at fremstille min egen variant. Som jeg blandt andet har skrevet lidt om her, er jeg ret vild med at koge min egen suppe, og jeg tænker at man kunne koge en god base på kylling, og så bruge den til at fremstille forskellige grøntsagssupper. Så har man også styr på, hvad der ryger i af råvarer (og kan helt undgå de formastelige jordskokker). Og så er hjemmekogt suppe på ben/knogler (kylling, fisk og okse) det nye sort i sundhedsverdenen. Skulle efter sigende være rigtig godt for huden, og modarbejde rynkerne, det siger man jo ikke nej til, og da særligt ikke, hvis man som jeg, er en stor ynder af suppe.

Nu glæder jeg mig så til at se, om jeg bliver lige så glad for Sund Takeaways “almindelige” koncept, som jeg var i efteråret. Fortsættelse følger!

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mg på Facebook og Instagram