Fantastisk dag idag. Solen har skinnet – naturen er gylden og sprød.

Som jeg vist har nævnt et par gange, så er sort min farve… i påklædning, that is. Meeeen indimellem skal man være modig – så verdens mest kiksede (og denne blogs første) “Outfit of the day” er egentlig mest bare for at vise, at også en 39-årig kan slippe afsted med noget, som mine kolleger har fjollet med, er et skolepige-look. Personligt synes jeg det er ret cool – og lige tilpas voksent til, at jeg ikke kommer til at ligne en wanna-be teenager – døm selv:

Venligst se bort fra mit usædvanligt sure fjæs. Jeg er faktisk en smilende type – og højt grinende – men her er jeg fokuseret på højteknologi, og det kan jo tage smilet fra enhver.

Nederdelen er fra HM (Røverkøb kr. 199) – cardigan fra Karen Millen (købt i Hamborg og jeg elsker den bare.. kan bruges som både cardigan og som trøje) og støvler fra Asos.

Og så læg lige mærke til mit telefon-cover fra Kate Spade. Elsker det bare. Det passer godt på min Iphone (5s), da jeg er ekstremt klodset. Og det er den primære årsag til at jeg ikke engang overvejer at skifte til en 6’er!

Er jo så småt gået igang med projekt “sund”. Selvom man kan lide sine kurver, skader det jo aldrig, at de er lidt faste i det – og efter jeg fik konstateret stress har jeg ledt efter en lidt meditativ motionstype, som skal bruges til opladning. Et anti-socialt frikvarter bare til mig. Løsningen ligger jo lige for: Løb. Har løbet før. Af ren pligt. og har HADET det… men igennem den seneste måned eller to, har jeg til min store overraskelse fået lyst til at prøve kræfter med løb igen.

Det synes hr. Appel jo var en glimrende idet, så han investerede straks i komplet løbeudstyr til mig. Jeg var egentlig sådan lidt “arhhhh… skal bare have et par gode sko til mine besværlige fødder” (de er pænt ødelagte af 20 år i stilletter) og han var sådan “ej.. man må ALDRIG gå ned på udstyr”.

Adskillige kroner senere stod jeg så med Addidas sko, Nike thights, løbetrøjer og BH – og fuldstændigt unødvendigt: et sommerløbesæt fordi “ej Line, vi kan jo løbe på Lanzarote, hvor vi snart skal på ferie.. og hvad med, hvis du vil løbe nede i centeret” ok så. Hvis manden INSISTERER på at smide opsparringen væk på løbeudstyr til en før-erklæret løbehader, der på daværende tidspunkt ikke havde løbet i flere år – så beklager jeg mig jo ikke.

 

Men heldigvis har det vist sig, at jeg havde ret i mine antagelser.  Det er lige hvad jeg trænger til. Har løbet nogle gange nu, og det går bare rigtig godt. Tager det stille og roligt og jogger i mor-tempo. Og det ER jo meditativt. Og hårdt. Men jeg kan mærke, det er så godt for mit mentale helbred, at træning og sport ikke KUN skal være socialt.

Idag fik jeg sat op for gennemsnitsfarten – og løb næsten alle 5 km. Det var SÅ godt. Kunne slet ikke få armene ned igen – sådan her så jeg ud:

og når jeg nu var så sund, sluttede jeg lige overskudsagtigt af med en lødig frokost:

Lødig biksemad af hvidkål og øko-pølser fra Aarstiderne – og selvfølgelig et smattet spejlæg. Alt stegt i øko-smør. Rester fra køleskabet. Prøv lige at SPØRG hvor totalt øko-boheme-sundhedsfreak-sej jeg følte mig. Ihvertfald for en kort bemærkning.

Nu har jeg været i bad, alt hvad der skal barberes er barberet, håret sat og kroppen smurt ind i diverse blødgørende midler. For i aften kommer hr. Appel hjem. Og han skal gerne komme hjem til en særlig lækker udgave af fru Appel.

Fru Appel