Boob-update #2

Imorgen er det 8 uger siden, lægen behændigt fjernede 700ml fedt fra mine hofter (dansehåndtag) og erstattede dem med 800ml silikone, som han til gengæld fyldte i mine bryster.

Det er gået lidt op og ned. Eller – der har været smerter, der har været stolte øjeblikke over smalle(re) hofter og flotte store bryster.

Men så bristede det.. fristes man til at sige. Mere præcist gik det ene hjørne af det ene ar lidt op i syningen (min mor siger altid, at det kan reddes, hvis det kun er i syningen, det sprækker – selvom det nok mest er om tøj)

Jeg tog så til lægen idag og troede bare han ville sige noget i retning af “bare tag det med ro et par dage” men nej.

Jeg blev vist ind på en rigtig operationsstue, placeret (med bar overkrop og pencilskirt) på et operationsleje med varmetæppe. Smurt ind i jod og dækket med blå plastik.

Så hev lægen en big-ass nål frem og jog den ind i mit sår. PIIIIIIIV. Vi tager den lige igen: PIIIIIIIV…

Jeg havde øjnene skarpt rettet mod den søde sygeplejerske, der holdt mig i hånden, imens han gjorde sin ting med en kniv, noget saks, noget pincet og noget suturtråd. Jeg er SÅ bange for nåle. Så bange, at jeg gerne besvimer, hvis jeg ikke ligger ned. Selv når jeg bare skal have taget en almindelig blodprøve. Vil i realiteten hellere føde et barn.

Seriøst: Da jeg var i fødsel med ældstebarnet og veerne var ved at tage livet af mig – liiige der ved de sidste og værste udvidelsesveer – blev jeg tilbudt akupunktur som smertelindring. Jeg takkede nej og skreg videre i ve-helvedet. SÅ bange er jeg for nåle.

Hele ar-justeringsprocessen tog 10 minutter – og læge samt sygeplejerske jokede og lavede sjov, imens jeg påberåbte mig sundhedslovens bestemmelse om retten til IKKE at vide.

Men nu er arret så igen fint og skåret pænt til i kanten. Og sting skal fjernes om 2 uger.

DU GODESTE hvad man ikke gør af ren forfængelighed.