Mandag; Nu med Blues.

Mouthgasm – nu som brunette.

Jeg er bare træt idag. Jeg passede nemlig ikke min sengetid igår. Men det var med overlæg – jeg havde nemlig en fantastisk gastronomisk oplevelse.

Vores bank havde inviteret til et arrangement med Thomas Rode og hans frue Thilde Maarbjerg. Jeg tog ingen billeder, da jeg jo på en måde var “på job som frue” og det bare ikke var passende i de rammer – men her er menuen (med ærter personligt bælget af stjernekokken)

 

Menu

Det er måske det mest fantastiske mad, jeg i mit liv har smagt. Jeg er jo ikke en “foodie” men meget en “bøf og sauce” type. Altså stik mig en dejlig bøf, steg den med skorpe og server den blodrød. Thats me. Vampyren.

Men denne forfinede danmarksmenu sad altså lige i skabet. Kunne næsten ikke holde tårerne tilbage, da jeg spiste desserten. Ordet “Mouthgasm” får en helt ny betydning.

Udover at komme sent i seng med et par glas vin (GOD VIN) indenfor kjolelivet, havde jeg også idag en aftale hos frisøren. Var blevet træt af at være “readhead” og har besluttet mig til at gå tilbage til min normale brunette-identitet (i virkeligheden er jeg fra naturens side ingen af delene.. men altså)

Det så sådan ud:

ved frisørenJa – kønt er det jo ikke. Jeg afskyr at få farvet hår (og det er lidt af en plage, at min forfængelighed tvinger mig til frisør hver 4. – 5. uge)

Resultatet er dog bedre:

nythårBemærk, at jeg ikke bruger skyggen af photoshop eller lignende (som det tydeligt fremgår) – ikke fordi jeg ikke vil,  men min tekniske kunnen rækker bare ikke langt nok!! Så det er altså sådan jeg ser ud. Uden filter. Elsker mit nye hår.

Så nu er jeg igen “Brownie” som min ældste søn ynder at kalde mig.

Fru Appel

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mandag; Nu med Blues.