Mandag; Nu med Blues.

Århhh.. sådan en mandag hvor man egentlig bare skulle være blevet under dynen.

Vægten modarbejdede mig fra morgenen – eller den var måske bare objektiv omkring de indtagede mængder af kage, slik og vin i weekenden. Seriøst? Behøver den være SÅ ærlig? På en mandag?

Uret ringede 5.40 – og jeg havde lyst til at kyle min telefon tværs gennem rummet. Styrede dog min impuls og nøjedes med at trykke rigtig hårdt, da jeg skulle have den til at tie stille. Så kan den lære det.

Bad Hair dag. Ligesom i “kruset, halvbølget og lidt for lyst rødt”. INGEN kan tage mig seriøst med det hår. INGEN. Ligner jo et mix mellem en Stepford Wife og en afdanket punker. IKKE kønt.

Sad i telefonkø i mere end en halv time for at få fornyet en recept til ældstebarnets astmaspray. Da jeg endelig var igennem, fortalte den flinke dame, at der allerede lå en recept i apotekets database. What? Hvorfor er jeg ikke informeret? Eller var jeg det?

På arbejde var der en KÆMPE edderkop. Mændene på arbejde turde heller ikke fjerne den. Fik kuldegysninger og kvalme. Så er der stof til de næste par ugers mareridt.

Kaffen smagte grimt og de havde ikke børnenes yndlings “Pågen” brød i Fakta.

Brændte bananmuffins til kulstykker. Seriøst – de vil kunne indføres som nyt masseødelæggelsesvåben, hvis jeg kontakter Pentagon.

Godt at nogen (aka: mig) skal til Silkeborg og se Thomas Rode. Desværre nok ikke i bar overkrop – men lidt har da også ret, skulle jeg mene. Hvem kan ikke bruge en stenaldermand? Medbringer iøvrigt min egen hulemand til arrangementet.

Fru Appel