Sådan ser man ud

Mandag i Januar

Det lyder jo grænseløst kedeligt – og måske er det også lidt kedeligt.

Idag er bare sådan en helt almindelig mandag. Da jeg stadig er på nedsat tid (Bitchen Stress) er jeg kommet tidligt hjem fra arbejde – og huset er fredeligt og stille uden alle de der børn til at forstyrre roen.

Jeg er ved at planlægge skiferie-pakningen. Ikke så meget tøj, ski og alt det oplagte – nej; jeg har en PLAN. En SUKKERFRI plan.

Normalt når vi tager til Sverige og står på ski, kan vi slet ikke lade være med at fylde os med det gode (og billige) bland-selv-slik. Det fås overalt og i kæmpe udvalg, hos vores svenske broderfolk.

Men nu er jeg jo på skrump… og det haster lidt, for den 22. februar siger jeg nemlig Holá Mexico. Hr. Appel og jeg skal på kærligheds- og fødselsdagsgaveferie i det latinamerikanske. Og bounty-strande kræver jo bikini. Og bikini kræver jo.. oh well.  Let’s face it. Jeg får ikke en 20-årig, pinde-slank velformet bikinikrop i løbet af den næste måned. Og det er jo heller ikke meningen. Jeg fylder jo trods alt 40 imens vi er der. MEN ingen kan forhindre mig i, at det bliver så godt som nu muligt. Og det er så dér min sukkerfri plan kommer ind i billedet.

Så jeg er ved at finde ud af, hvilket sukkerfri “metadon” jeg skal have med, så jeg ikke falder i slikfælden.

Planen er ret kort:

– Sukkerfrit slik (eller slet ikke noget)

– Ingen alkohol (ikke svært, vi har børnene med, så ingen afterski af den våde slags)

– Spiser som de andre (dvs. ja til MAX-burgere)

– Vi skal ud at spise på vores yndlingsrestaurant i Åre. Der må jeg få 1 stk. æblekage

– Jeg skal holde vægten – men behøver ikke at tabe mig i ferieugen.

Punktum.

Det går godt med slanke-panik-jeg-skal-til-Mexico-kuren. Sådan ser jeg ud nu (ha, man kan ikke se forskel) med 3,2 kg tabt:

Selfie 1-15

Jeg ser så tilfreds ud, fordi jeg lige har fået frokost:

frokost(Rester fra weekenden, tilsat spejlæg)

OG min elskede “After-Eight-Kaffe” (Nespresso choko/mint med opskummet skummetmælk)

Aftereight kaffe

 

Det er sjovt, som sukkertrang og trang til “comfort-food” langsomt toner ud, når man holder sig fra det (det ER sgu da underligt, at man så falder i, igen – men altså…). Til gengæld drikker jeg en enkelt eller to af disse babies om dagen – og så uoverskuelige mængder Pukka Urte Te (lige nu er favoritten Vanilla Chai, som ALTID er udsolgt hos min lokale pusher – suk)

Håber mine skibukser sidder bare LIDT løsere i år.

Fru Appel

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sådan ser man ud