Sund Januar/Appesize
Jamen det er jo fint.
Er en af de fortabte sjæle, der stædigt insisterer på at veje mig hver eneste dag. Og ja – jeg VED det er en dårlig idé – men her til morgen var det faktisk fint nok; for vægten viste, at jeg har tabt mig 700g siden igår.
Måske har det også noget at gøre med, at jeg faktisk er blevet syg. Smittet af min syge unge, selvfølgelig – hvilket medførte nogle ganske ubehagelige episoder over toiletkummen i nat. Bragte minder om min vilde ungdom – men ikke på en god måde!
Havde det dog lidt bedre, da jeg stod op – og besluttede at klø på med Birdie-namnam. Nu har jeg jo købt og betalt det; så skal det også følges!
Morgenmaden her til morgen
Først mit MK Olie Shot, som jeg ikke kan leve uden (læs mere her) og dernæst et stykke stenalderbrød, nogle tomater og et æg. Synes nemlig gerne jeg vil have lidt flere proteiner.
Heldigvis holdt maven til udfordringerne.
Da jeg havde feber og havde meget behov for at være tættest muligt på et ledigt toilet kom jeg ikke på arbejde idag. Dagen blev tilbragt i sofaen ved vinduet, så jeg kunne kigge ud på snevejret
Og iført hyggetøj (tak for julegaven til mine kære forældre) med urte-te inden for rækkevidde:
Hen ad formiddagen var det tid til min formiddagssnack – idag var det den anden nødde-rullevariant; Figen og Solbær.
Og den er jeg hooked på. NØJ den smager så godt. Skar den ud i små bidder og nød den lidt som konfekt til min te. Var faktisk så vild med den, at jeg strøg direkte ind på Appesize’s hjemmeside og smed 10 i indkøbskurven. De er jo på tilbud, så det gælder om at forsyne sig. Og da jeg som sædvanlig havde svært ved at begrænse mig, røg der også lidt ekstra i – bl.a. de fantastiske birkedrikke med hindbær som jeg prøvede igår – køb dem her
Jeg oplevede overhovedet ikke sult idag, men det var måske også på grund af min mave.
Frokost og eftermiddagssnack bestod af nøddeposerne – og de er altså ret lækre. Glemte dog at tage billeder af dem, da jeg var lidt træt/groggy af al den sygdom.
Aftensmaden blev en lille skål rester fra igår
Heldgivis har jeg det bedre igen – så jeg håber jeg er helt oppe på beatet i morgen. I aften hygger ungerne og mig os med et “Toy Story” Marathon. Vi har spist i stuen og sidder i sofaen under dynerne. Helt utænkeligt, når hr. Appel er hjemme – så vi nyder at rode igennem, når han ikke er her!
Fru Appel
Ingen kommentarer endnu