Jeg blev vred – 2
Som jeg skrev i går, er jeg stor fan og fast følger af Mettes blog: getfitinspiration.dk. Og med min overmåde interessante cliff-hanger fik jeg også fortalt, at der er sket noget, der har gjort mig både ked af det og vred – på Mettes, egne og kvinders vegne.
Mette lagde dette lækre bikinibillede op af sig selv, da hun var på ferie (hun har givet mig lov til at bruge det!):
Bikinien er pæn, pigen er pæn (med en imponerende farve) – og hun smiler. Samtidig skriver hun om, at det her med at have en bikini på, ikke handler om hvordan din krop ser ud – men om at tage en bikini på. Ja. Det er så simpelt. Man tager den bare på. Bum.
Men så skete dette:
“Sasha
Det er super fedt at du bliver ved med at sige at alle størrelser er okay osv
Men ærligt dit vægttab er en fiasko.
Jeg har nu fuldt dig i nok omkring 4 år og det ser ud til at ikke et eneste kilo er tabt.
Den eneste motivation man får fra dig er at du er en fiasko og derved har man det meget bedre med sig selv
Lige meget hvor “hårdt” livet kan være er der sku ikke nogen undskyldninger
Håber en dag at du dropper undskyldningerne og kommer ordentlig ind i kampen.
Good luck *”
Jeg blev simpelthen så vred. Og ked af det. Helt ned i maven. For når man, som Sasha, har fulgt Mette i 4 år, ved man jo, at der har været op- og nedture, og Mette har haft sine udfordringer. Hun fortsætter dog ufortrødent med at skrive på sin blog, dele sit gode humør og fortælle om sit livs op- og nedture. Og hun tvinger altså – mig bekendt – ingen til at læse med.
Så jeg troede vel egentlig, at kommentaren var en “one-off”: Jeg vurderede naivt, at der kun findes ganske få af den type afstumpede mennesker, som følger en blog, bare for at kunne være ondskabsfuld mod forfatteren – og som Sasha skriver: ”Den eneste motivation man får fra dig, er at du er en fiasko og derved har man det meget bedre med sig selv” Rar Trunte, ikke?
Desværre var hun ikke den eneste, der følte behov for at dele sine holdninger:
“Sasha skriver bare det vi andre går og tænker. Jeg har det på præcis samme måde – din side er uinspirerende og fuld af dårlige undskyldninger.”
Og:
“Så blev der endelig sagt det vi alle tænker. Måske skulle du ændre dit ‘get-fit’ navn !!”
Der var også andre, mindre grove, kommentarer, men dog nogle der fokuserede meget på, at der jo ikke var sket noget som helst positivt med Mettes krop, siden hun startede bloggen. Læs selv indlægget om bikinikroppen – med tilhørende kommentarer her.
Det værste er, at det – tilsyneladende (man ved jo aldrig på internettet) er andre kvinder, der tager sig tid til at nedskrive denne type perfiditeter om andre. Og dermed sparke til et menneske, der er noget så sjældent som ærlig.
Selvom man i almindelighed faktisk bør prise mennesker, der kæmper for et mål. Uanset, hvor ofte de falder. Og så bør man prise mennesker, der har modet til at være ærlige og sårbare. For det er en sjælden kvalitet i vægttabs/sundhedsbranchen, synes jeg.
Det er jo selvfølgelig helt ok, at man ikke vil følge en blogger. Det bestemmer man jo selv. Vi bliver alle inspirerede af forskellige ting. Men det faktum, at man bliver ved med at læse meget personlige historier, med det ene formål at forarges, siger sgu en del mere om modtageren end om afsenderen.
Jeg har i forbindelse med dette indlæg skrevet lidt med Mette, da jeg dels gerne ville have hendes accept af, at jeg bruger hende som emne for min føljeton, og dels ville jeg gerne høre, hvordan hun har håndteret andre menneskers mere eller mindre ondskabsfulde kommentarer – og hun har været så sød at besvare nogle spørgsmål – så tak for det Mette. Det første spørgsmål, jeg stillede – og fik svar på – var:
Hvad skete der inde i dig, da du læste kommentarerne til dit ferie-bikini-billede?
Jeg kan sgu lige så godt være ærlig, jeg sad i receptionen på hotellet (det eneste sted wifi egentlig virkede). Jeg havde allerede en lidt skod dag, og åbner min mail, og bang så ligger der den modbydelige kommentar. Jeg ved egentlig ikke hvad der skete. Jeg blev vred, rigtig vred og sur. Hvilket endte i et svar til hende, hvor jeg var sur og vred, et opslag på Instagram om kommentaren, som så endte i de sødeste beskeder fra SÅ mange. Derefter blev jeg ked af det, rigtig ked af det. Jeg har flere gange selv tænkt jeg var en fiasko og at der så er en fremmed der siger det højt, det var svært og det gjorde ondt. Men jeg brugte en dags tid på at fokusere på det, indtil jeg valgte at nok skulle være nok og at hun fandeme ikke skulle styre hvad jeg var eller ej. Der er ingen der skal fortælle mig at jeg ikke er god nok, for det kan du eddermanme tro jeg er, og jeg vil sågar sige at jeg er 1000 x bedre end sådan et menneske der gider sidde og bruge tid på at svine et andet menneske online, ja jeg forstår det ikke. De må have nogle seriøse problemer 🙂 Og det var sågar med til at gøre mig endnu stærkere – jeg vil være en powerwoman, ingen skal fucking træde på mig og prøver de, så rejser jeg mig igen 🙂
____
Godt brølt Mette!
Læs med i morgen og hør Mettes uforbeholdne mening om vægttab, kvindekrop og sin egen motivation. Jeg har nemlig gemt det bedste til sidst!!
Fru Appel
_________________________________________________________________________________________
Lad mig starte med at sige at jeg ikke har læst andet end dette indslag.
Men jeg fortsår ikke hvad der får kvinder til at nedgøre andre – de må være meget små og uden selvværd.Indtil jeg var omkring 50 vejede jeg mellem 10 og 55kilo. Kunne IKKE tage på. Jeg arbejdede dengang på en stor kvindearbejdsplads – og HOLD nu op der var mange giftige bemærkninger, ofte fra de overvægtige. Sagde JEG det samme til dem ( med modsat fortegn) var det sgu mig der var kællingen!! Jeg tror man skal overse de der små bøvser som der kommer – for de sidder nok og har ikke tabt sig – og så får den lige en på skallen, for så kan de små damer hævde sig der. God dag 🙂