Beslutningen er taget

Jeps. Det bliver nye boobs… og så smed jeg også en fedtsugning ind i mixet – just for the hell of it!!

Nu har jeg jo aldrig før prøvet at blive opereret for min fornøjelses skyld – så det var en helt ny oplevelse at komme ind til en læge med masser af tid (1 time + det løse) og masser af holdninger.

Han sagde blandt andet: “Normalt prøver jeg at tale kvinder ned i størrelse, når det kommer til implantater, men dig vil jeg faktisk gerne tale lidt op”. Nu er jeg jo en kurvet kvinde – og de nye, fastere boobs skal jo matche resten af kurverne. Så det blev 400 ml. Bag brystmusklen. Uden brystløft (fordi jeg åbenbart er en centimeters penge fra at have rigtige hængebryster). Og så lige lidt sugning på hofterne. Tilsyneladende har jeg ikke så meget fedt på maven, som jeg har gået og bildt mig ind – så det blev ikke relevant.

Den 30. april skal jeg under kniven. Og jeg glæder mig ikke. Har før været i narkose, og det var en fest (kan faktisk godt forstå at Michael Jackson blev afhængig af det) men efterfølgende skulle det være en forholdsvis smertefuld fornøjelse. Og altså… smerte er jo bare ikke det fedeste. Oven i det koster det 14 dages sygemelding. Min chef er ikke begejstret – men blev nærmest rød i hovedet, da jeg erklærede at jeg vil “reclaime” mine ungpigebryster – og derfor (for egen regning) ikke lige kommer på arbejde.

Inde i sundhedsvæsenet er man ikke nødvendigvis meget begejstrede for kunstige bryster. Eller kvinder der får dem lavet. Det er jo ikke seriøse sundhedsydelser, men sådan en slags biprodukt genereret af grådige læger. Så det skal nok blive sjovt, når de alle sammen finder ud af bryst-tingen. Og det gør de. Jeg er ikke typen, der gider gemme mig og ikke stå ved egne valg. Man må tage mig som jeg er. Eller lade være. Med plastikbryster og det hele.

Fru Appel