Op på cyklen igen

Cykelsko, drikkedunk, cykel i hjemmetræner og en noget svedig fru Appel efter blot 40 minutters kørsel på stedet.

_________

Nu går skørlevned og dovenskab ikke længere – om 1 1/2 år venter der mig 1.200 km i Australiens bjerge – mellem Melbourne og Sidney. De 1.200 km skal køres på cykel – på 10 dage. Af en totalt amatør og nybegynder. Mig.

Jeg måtte jo holde pause i 6 uger på grund af min operation i august – men nu er alle undskyldninger opbrugt – og der er ikke andre muligheder end at bevæge min omfangsrige bagdel op  på den meget smalle, hårde saddel. Stakkels saddel i øvrigt. Og så give den gas på hjemmetræneren.

Idag var lidt en “prøve-dag” for at se, hvordan det helt præcis står til med formen. Og den hårde hud på strategisk placerede områder af min anatomi. Det var så 40 minutters køretur på stedet, pakket ind i næsten-tilsyrede ben, store mængder sved og højlydt vejrtrækning, som jeg dog forsøgte at dæmpe lyden af, ved at lade latinrytmer fylde mine hørebøffer til bristepunktet.

Samtidig blev hele det her Australien-eventyr virkeligt igen. Det kommer til at ske. Jeg kommer til at sidde på førnævnte smalle cykelsaddel 6-8 timer om dagen hen over bjerge i Australiens natur. Og jeg er ved at DØ af skræk ved tanken. Men nu er det nu. Ingen mængde af fortrængning kan fjerne realiteterne. Jeg SKAL over de bjerge. Jeg SKAL køre 120 km (i snit) pr. dag på  de smalle hjul. Koste hvad det koste vil.

Jeg har endnu ikke tilrettelagt en færdig træningsplan – men det vil jeg gøre i løbet af de kommende uger, i samarbejde med hr. Appel, der jo er nødt til at melde sig på banen som et mix af personlig træner og motivations-coach, hvis jeg skal have bare en lille chance for at komme i form OG bevare motivationen gennem de næste 18 måneder.

Noget andet jeg også er nødt til at tage seriøst er min vægt. Selvom jeg jo er en kurvet kvinde – og rigtig glad for det – så betyder et kg tabt et kg mindre at slæbe over bjergene. Indtil videre går det fint med 5,5 tabte kg med hjælp fra Sundtakeaway.dk. Jeg er lige startet på en ny runde (1 måned) slankepakke, og er stadig rigtig glad for det. Maden er fornuftig, fyldt med grøntsager og i store træk velsmagende. Men det bedste er stadigvæk, at det frigør en masse energi – fordi mit hoved ikke cirkler så meget omkring mad, som det normalt ville gøre under en kur.

Så nu er det altså ud over stepperne Fru Appel….for om 18 måneder skulle jeg gerne stå knivskarpt og i mit livs form, så jeg kan få mig selv trukket fra Melbourne til Sidney med mit korpus – om ikke min værdighed – intakt.

Fru Appel

_________________________________________________________________________________________

Følg mig på Instagram, Facebook og Bloglovin