Sjælevelgørende weekend

Jeg blev syg i denne uge. Ikke sådan noget alvorligt, men bare noget virus-agtigt med ondt i maven, feber og det værste af alt: madlede.

Efter en travl og kaotisk weekend sidste uge, var min krop simpelthen DONE. Jeg har været træt, trist og i et ganske urimeligt humør.

De første par hverdage i ugen var jeg (næsten) sygemeldt og ellers slæbte jeg mig igennem møder, e-mails og græsenkeliv (Hr. Appel er fortrukket til Spanien). 

Fredag arbejdede jeg hjemme. I joggingtøj. Og havde nogle gode, spændende telefonmøder. Det hjalp på humøret at føle noget faglig energi – selvom jeg var iført joggingtøj og et løbende øje.

Men hey. Det betød også at der ikke var transport-tid og at fra kl. 12 var tiden min helt egen.

Alle de der små trælse ting, som man har haft dårlig samvittighed over, ikke bliver gjort, fandt jeg pludselig energi til, efter en uge, hvor jeg har været så træt, at jeg har kastet mig på sengen, straks jeg kom hjem fra arbejde. Men nu blev kaffemaskinen ENDELIG afkalket. Min trofaste (og ret gamle) Louis Vuitton-taske fik læderrens og læderfedt (og ser helt ny ud – det er jo magi!), hunden fik klippet pandehår og jeg fik produceret den lækreste omgang tarteletter med høns i asparges, man kan forestille sig. HELT fra bunden, fra den hjemmekogte suppe, til den håndpillede kylling og selvfølgelig med fløde. Og færdigkøbte tarteletter. Træerne vokser trods alt ikke ind i himlen, når jeg leger “domestic goddess”

Resten af weekenden tilbragte jeg hos mine forældre. Min mor havde beordret mig på overnatning, da hun (som sædvanlig) ikke mente, at jeg har været god nok til at passe på mig selv, og alt for god til at passe på andre. Så nu påtog hun sig med stor iver og virkelyst at tage sig af sin datter. Og det var SKØNT. Og helt viderunderligt at blive puslet om og forkælet som om jeg igen var “lille-Line-7-år”

Så farten blev taget HELT ud af weekenden. Vi hyggede os med at strikke (det vil sige, jeg fik strikket min cardigan færdig, imens min mor rodede rundt i sit garn, og ikke kunne finde ud af, hvad hun havde lyst til at strikke), vi lavede helt gammeldags lagkage med banan, syltetøj og vanilleflødecreme, gik ture med hunden. Det var skønt at gå de rolige, lange ture og se, at nu er efteråret så småt over os. Mærke det lille bitte oktober-bid i kinderne – det varsler koldere tider. Se bladene, der så småt bliver gyldne, en smuk fluesvamp og heldigvis også mærke solen i ansigtet. 

Vi fik nogle gode snakke om alt fra min lillebror (hvis liv og død stadig fylder i familien, og stadig trænger til at blive vendt) til børn, rejser, barndomsminder og alt derimellem.

Vi sad i mine forældres hyggelige stue i sofaen med kaffe, te eller rødvin (afhængig af tidspunktet på dagen), så film, spillede 500 med ungerne og bevægede os nærmest kun ud i det virkelige liv for at hente fløde til lagkagen. Min far bød på rom og fik selv et glas portvin, og vi spiste kæmpestore stjerneskud og fik min mors hjemmebagte boller til morgenmad. Jeg drillede min storebror på Messenger og mine børn IRL.

Og så kære læser, tænker du nu: Jamen Fru Appel, det er fint, at du har hygget dig, men hvorfor skal jeg høre om din begivenhedsløse weekend?

Det skal jeg såmænd fortælle dig. Her i huset har vi nærmest altid noget, vi skal. I weekends og til daglig. Tempoet er højt og der skal planlægges. Og derfor kan jeg netop mærke, præcis hvor godt min sjæl har haft af sådan en fredelig weekend, hvor den største ophidselse nok var, da jeg skulle beslutte om jeg ville have rom eller portvin til filmen. Mit hoved er roligt. Min krop er rolig. Jeg har været udsat for nærvær, omsorg og tryghed i en grad, så jeg fysisk kan mærke, hvor velgørende det har været for mig. Jeg har mærket solen i ansigtet, omsorgen fra mine forældre og den velsignede rolighed, der følger med, når der absolut ikke er noget jeg SKAL. Når andre sætter den kærlige dagsorden, når der ikke er kalendersatte aktiviteter, ingen planer om at tage på udflugt. Bare rolige gåture, strikketøj, kaffe, lagkage – ro og nærvær.

Og for at det ikke skal være løgn, har weekendens sjælevelgørende rolighed givet mig energi til ENDELIG at få ryddet op i undertøjsskuffen idag. Du godeste – det har jeg udsat i månedsvis. Til gengæld har jeg købt pizza til ungerne og sidder nu her med mine dagbogsskriblerier og funderer over, hvorfor jeg mon har det så godt helt ind i kernen af min væren. Uden musik eller fjernsyn, for jeg kan faktisk mærke, at jeg, for en gangs skyld, ikke har behov for distraktionen. Det er bare mig og min rolige sjæl, der tænker: WOW, måske man indimellem skulle bruge weekends til det, de faktisk er designet til? At lade op og få ro på det hele? At være sammen med de mennesker, der betyder noget. Jeg er i hvert fald noget forundret (og stærkt begejstret) for den følelse, jeg sidder med i min krop lige nu.

Hav en dejlig resten-af-søndagen – forhåbentlig med ro og nærvær med dem, du elsker.

Kærligst 

Fru Appel