Regel 3: Slangeskinds-Bikini-Klar

Denne regel er jo så nok lidt særligt tilegnet os, der har stress – og som ikke har lyst til at besøge det mørke sted igen.

Det handler nok i virkeligheden om, at det ikke nytter, at kost og træning bliver noget, der skal “overstås”. Og da SLET IKKE, hvis det skal holde en livstid.

For mig handler det om, at jeg skal finde et niveau, hvor jeg føler det er sjovt og lidt “hobby-agtigt” at dyrke motionen og den sunde kost. Hvis jeg først for alvor begynder at tælle kalorier, kulhydrater eller hvad det lige er, moden foreskriver, man skal tælle – så går der “fanatisme” i den. Jeg kæmper og kæmper for at få tallet så lavt som muligt. Og lider.

Og en eller anden dag bliver jeg oprørsk og tænker….”Fanden-gale-mig Ingen skal bestemme over mig” og så springer jeg i slikskuffen hurtigere end man kan nå at sige “Vingummibamse”

Det åndssvage er, at det er min egen indstilling, jeg gør oprør imod. Helt ærligt.

Det samme sker med motion. Lige pludselig kan jeg ikke slappe af, før jeg har taget x antal squats eller løbet 5 km… selv på de dage, hvor jeg var bedre tjent med at ligge på sofaen og se TV-serier. Jeg kører mig selv ned fysisk og psykisk.

Så; nu skal jeg arbejde på, at den sunde livsstil ikke bliver en stressfaktor – men at jeg finder en udgave og et niveau, der passer til mig og mit liv.

Det er jo heller ikke meningen, at jeg skal være mynde-tynd. Min personlighed og min krop passer bedst til kurver. Men det må gerne være sunde (og da også lidt faste) kurver.

Christian Bitz bog “Uperfekt” behandler emnet på en strålende måde – OG der er nøgenbilleder af forfatteren (kunstneriske, de afslører ikke så frygtelig meget) men det er trods alt win-win.